Seneste artikler

Få styr på reglerne i BoligJobordningen

Sådan får du håndværkerfradrag

Værktøj til håndværkere

Håndværkerfradraget, eller BoligJobordningen som det egentlig hedder, har siden juni 2011 gjort det billigere for boligejere at få håndværker- og serviceydelser til boligen. Ordningen er nu gjort permanent med den nyeste finanslovsaftale, der gælder for hele 2019. Her får du overblik over kravene, hvor meget fradrag du kan få, og hvordan du får det.

Den 30. november var sidste gang den nuværende regering præsenterede sit forslag til finansloven for resten af 2019. Der skal nemlig afholdes Folketingsvalg inden den 17. juni 2019. Den nye finanslov indvirker på dit håndværkerfradrag, så her kan du få lidt gode råd med på vejen.

Den gældende finansaftale blev underskrevet i november 2018 og vil gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019 ligesom tidligere finansaftaler.

SE OGSÅ: Ordbog: Få styr på boligtermerne

Dit håndværkerfradrag er steget

Aftalen indeholder ændringer i forhold til de tidligere regler i BoligJobordningen, som du kan få glæde af. De nye regler betyder, at du kan få et håndværkerfradrag på op til 12.200 kr. pr. person pr. år for arbejdslønnen til håndværkere ved udvalgte energiforbedringer, klimasikringer og andre grønne ydelser som fx radonsikring m.m.

Derudover kan du få et fradrag på 6.100 kr. pr. person pr. år for lønomkostninger i forbindelse med serviceydelser i hjemmet. Det er fx havearbejde, vinduespudsning, børnepasning og almindelig rengøring. Formålet med dette fradrag er bl.a. at mindske sort arbejde.

Fradraget er altså samlet steget med 300 kroner siden den seneste finansaftale.

Se hele listen med ydelser, som du kan få fradrag for her.

SE OGSÅ: 8 tips til at undgå indbrud i ferien

Vær opmærksom på kravene

For at få håndværkerfradrag skal du opfylde en række betingelser, som du kan læse nærmere om hos SKAT her. Herunder ser du nogle af de vigtigste betingelser, som du skal være opmærksom på:

Betingelser for håndværkerfradrag

  • Fradraget udregnes pr. person pr. år
  • Du skal være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet udføres
  • Du skal have almindelig skattepligt i Danmark
  • Hvis arbejdet udføres i en helårsbolig, skal du bo der, mens arbejdet udføres
  • Kun hvis I er gift eller bor sammen og har fællesøkonomi, kan I dele fradraget, som I vil – uanset hvem der har betalt
  • Hvis du både har en helårsbolig og et sommerhus, kan du stadig højst få fradrag for 12.200 kr. til håndværkerydelser og 6.100 kr. til serviceydelser
  • Fradraget gælder ikke nybyggeri og projektkøb
  • Har du modtaget anden offentlig støtte til arbejdet, kan du ikke også benytte håndværkerfradraget
  • Vær opmærksom på, at du skal betale regningen elektronisk uanset beløbets størrelse. Enten via netbank, MobilePay eller dankort
  • På fakturaen skal det fremgå, hvor meget der er betalt til arbejdsløn, da det er dette, der gives fradrag for
  • Virksomheden skal være momsregistreret. Du kan også hyre en privatperson til at udføre serviceydelser som havearbejde eller rengøring. Det kræver dog, at han eller hun udfylder en serviceerklæring. Du kan hente den nyeste udgave af serviceerklæringen her

 

SE OGSÅ: Sådan læser du en tilstandsrapport

Sådan får du dit fradrag

www.tastselv.skat.dk kan du indberette dine udgifter. Så sørger SKAT automatisk for, at dine indtastede oplysninger overføres til din årsopgørelse. Her bliver udgiften til arbejdsløn trukket fra det beløb, du skal betale skat af.

SKAT skal i første omgang ikke se dokumentation for arbejdet. Men husk at gemme alle regninger og kvitteringer, da SKAT på et senere tidspunkt kan bede om disse som dokumentation.

LÆS OGSÅ: Få adgang til de hemmelige boliger til salg

Husk fristen

For at få fradrag i 2018 for arbejde udført i 2018, skal arbejdet være betalt senest den 28. februar 2019.

Til top

Stå stærkt i dit boligkøb med Bolighed Købermægler

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
chat icon

Chat med os