Seneste artikler

Nu åbner fastforrentet lån på kun 1 procent

Boliglån

I går ramte det fastforrentede 1,5 procent lån med afdrag kurs 100, og dermed glippede muligheden for at optage dette lån. Til gengæld kan du som boligkøber eller -ejer nu for første gang nogensinde se frem til et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag til kun 1 procent i rente.

Historisk lån på 1 procent

I 2019 er renterne blevet presset længere og længere ned, så vi nu er helt nede på et historisk lavt niveau, og et fastforrentet lån på 1 procent er blevet muligt. Flere realkreditinstitutter har allerede åbnet for lånet, men det varer endnu nogle dage, før lånet er klar på hylderne.

Selvom 1 procent umiddelbart lyder mere attraktivt end 1,5 procent, så er det ikke helt så simpelt. Fx betød den høje kurs på 1,5 procent lånet, at du kun ville få et meget lille kurstab. 1 procent lånet kan altså give dig et større kurstab, når det sandsynligvis åbner omkring kurs 95 i næste uge. For mange låntagere vil det nemlig først for alvor være interessant, når kursen på det nye lån kommer op omkring 97, og når lånet har været på markedet i et stykke tid . Det er meget individuelt, hvornår det kan betale sig, og derfor kan det nye lån være en anledning til at få friske øjne på familiens økonomi.

Måske kan du alligevel få 1,5 procent lånet

1,5 procent lånet er nu lukket, fordi kursen har sneget sig lige over 100. Dermed kan realkreditinstitutterne ikke længere udstede nye boliglån i obligationen. Men hold øje med kursen, for hvis den igen kommer under kurs 100, åbnes lånet igen. Og så kan du skynde dig at få et lånebevis fra banken, hvis du ønsker at optage eller omlægge til dette lån.

En anden mulighed er at optage et 1,5 procent lån med afdragsfrihed, som stadig er åbent, fordi kursen stadig er under 100. Her kan du vælge at udskyde afdragsfriheden, eller evt. bruge afdragsfriheden til at få anden dyr gæld betalt hurtigere tilbage.

Er det nu jeg skal slå til?

Det kommer helt an på, hvilket lån du har i dag, og hvordan din situation ellers ser ud. Men de rekordlave renter og udviklingen på markedet gør, at det for mange boligejere kan være en god idé at få talt økonomien igennem med en rådgiver og se om der kan være penge at spare.

Få friske øjne på din økonomi
Book en af vores bankrådgivere og få svar på dine spørgsmål om lånetyper og økonomi. Bliv ringet op, når det passer dig og få gratis og uforpligtende rådgivning – uanset hvilken bank, du plejer at bruge.

Book en bankrådgiver

Til top

Gør et godt køb med Bolighed Købermægler

Gør et godt køb

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

Vi er på din side i boligkøbet. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
chat icon

Chat med os