Seneste artikler

Følelser og boligkøb: “Det minder om en forelskelse”

Trine og Anders er meget passioneret for indretning og gør-det-selv.

Mange kender til følelsen af at falde pladask for nogen. Stylist Trine Darré sammenligner sit boligkøb med en decideret forelskelse. Læs om hendes begejstring for et hus i Valby, og få gode råd om, hvordan du håndterer følelserne, når du kaster dig ud i den helt store investering; boligkøbet. 

Svedige håndflader? Åndedrætsbesvær? Sommerfugle i maven? Symptomerne er mange, når man er forelsket. Det er lidt på samme måde med et boligkøb, og sådan bør det også være, lyder det fra Trine Darré:

“Der skal være noget, der pirrer din nysgerrighed. Du skal kunne se potentiale og muligheder. Men du skal også huske, at intet er perfekt. Du sidder muligvis hele tiden og leder efter småfejl. Måske er tænderne en smule skæve eller måske er personens humor lidt for sort, men i længden bliver det bare en del af den samlede charme, og det du reelt falder på halen over”, siger Trine Darré.

Muligheder vs. begrænsninger

Det var præcis sådan Trine Darré og kæresten, Anders Nielsen, havde det, da de købte en hvid murermestervilla i Valby i starten af året. De kunne se muligheder, hvilket sandsynligvis skyldtes deres fælles passion for gamle og ’skæve’ bygninger.

Både sammen og hver for sig har Trine og Anders fundet en passion for ejendomme, der fremstår så uberørte som muligt. Med Anders’ uddannelse som tømrer, og hans store erfaring inden for fredede bygninger, var det muligt for dem at kaste sig over et renoveringsprojekt, der krævede lidt ud over det sædvanlige:

“Inden vi købte huset, havde vi været til 20-30 andre fremvisninger. Men hver gang vi løb ind i et hus, der allerede havde fået en typisk 90’er renovering, var det tydeligt, at man havde fjernet noget af den originale charme. Det var ikke vores smag. Huset, vi endte med at købe, fremstod i sin mest rå form, og hvor andre måske så begrænsninger, så vi muligheder”, fortæller Trine Darré.

https://dk-bolighed-wp.s3.amazonaws.com/uploads/2019/08/Forelskel-boligkøb-2.png

Til daglig arbejder Trine som stylist og blogger, bl.a. gennem Bloggers Delight. Sammen med Anders deler hun ud af erfaringer og kreative løsninger fra projektet på deres instagramprofil og blog @salmonstreet.

De startede bloggen op, efter at have erhvervet sig et gedigent håndværkertilbud på Laksegade i det centrale København i 2016 – deraf bloggens navn. Målet var at vende lejligheden på hovedet og finde på nye innovative løsninger, som interesserede kunne følge med i. Det gik over al forventning, og i 2017 gik Boligmagasinets pris “Årets Boligstylister” til Trine og Anders.

Forelskelse boligkøb 2

Det er sjældent kærlighed-ved-første-blik

Ligesom ved en forelskelse kan det ske, at man oplever det klichéprægede ‘kærlighed ved første blik’, når man er til fremvisning af en bolig. Men det hænger ikke nødvendigvis altid sådan sammen.

På samme måde, som når man er håbløst forelsket i en person, kan det godt betale sig at tage hjem fra en fremvisning, sætte sig i vante omgivelser, trække vejret og se hele situationen oppefra. I følge Trine bør du spørge dig selv, om den her bolig/person, er én, du kan se dig selv dele livet med:

“Kærlighed ved første blik? Sådan er det ikke altid med huskøb eller kærester. Nogle gange er det godt lige at gå hjem og tænke sig om, tage et par dates / fremvisninger mere, så du får et ordentligt overblik og lidt flere detaljer med. Måske var der nogle gode eller dårlige ting, du ikke lagde mærke til første gang”, råder Trine Darré.

Men på trods af den store kærlighed til villaen i Valby, var parret ikke overbevist i starten, dels af økonomiske årsager, men også fordi de stadig havde deres lejlighed på Laksegade i København K.

Og lidt ligesom forelskelser kan opstå på tidspunkter, hvor de helst ikke skal, f.eks. når man allerede er i et forhold med en anden, kan det blive nemmere at lade sig tiltrække, hvis man har afsluttet det foregående kapitel.

Derfor var det først et halvt år senere, da villaens pris var faldet med over 500.000 kroner, og den stadig var til salg, at Trine og Anders for alvor forelskede sig i huset:

“Anden gang vi var til fremvisning, blev jeg fuldstændig ramt af husets charme. På det tidspunkt havde vi også fået solgt vores lejlighed på Laksegade, så nu var vi virkelig parate til at tage det næste skridt i vores liv. Jeg havde ikke den samme frygt for at lade mig forelske, fordi jeg vidste, at vores økonomiske situation også ville kunne bære det”, siger Trine Darré.

 

Forelskelse boligkøb 3

Anders og Trine fik forhandlet huset i Valby ned til 5.2 mio. kr. efter at det i første omgang havde været udbudt til 6 mio. kr.

Til top

Stå stærkt i dit boligkøb med Bolighed Købermægler

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
chat icon

Chat med os