Seneste artikler

Må Fido flytte med? Gode råd om boligkøb og kæledyr

 

Antallet af hunde i København er steget med 41 procent siden 2011. For flere boligkøbere er det blevet afgørende for boligsøgningen, at kæledyret kan flytte med. Og det gælder om at kende reglerne, før du forelsker dig i drømmeboligen, lyder rådet fra købermægler, Hans Møllnitz Olsen, fra Bolighed.dk

Du har lige fundet drømmen af en lejlighed. Pris, beliggenhed og stil er som skræddersyet til din familie, og nu mangler I kun at sætte den endelig underskrift på købsaftalen. På falderebet spørger du lige ind til reglerne for kæledyr i lejligheden – og så brister drømmen: Kæledyr er ikke tilladt! På trods af at alle dine krav til boligen er opfyldt, kan et forbud mod kæledyr afholde dig fra at skrive under.

Må du have kæledyr i din nye bolig?

“Som udgangspunkt er det altid tilladt at holde kæledyr i ejerlejligheder, men de præcise regler veksler meget fra forening til forening. Her gælder det om at være opmærksom på vedtægterne og foreningens husorden. Hvis der er forbud mod at holde hund, så kan det blive svært at få det ændret”, siger købermægler Hans Møllnitz Olsen fra Bolighed.dk.

Har du fx en hund, eller planlægger du at købe hund om nogle år, kan det være en god idé at indrette boligsøgningen ud fra en forudsætning om, at kæledyr skal være tilladt i ejendommen. På den måde undgår du at blive skuffet pga. kæledyrsforbud.

”Hvis du vil være 100 procent sikker på, at du kan holde kæledyr i boligen, så er det værd at overveje om et huskøb i virkeligheden er en bedre løsning, lyder rådet fra Hans Møllnitz Olsen:

”Når du flytter i en ejerbolig, har du langt større ejerskab til boligen end i leje- og andelsforeninger. Af samme årsag har du derfor automatisk mere personlig frihed til at holde kæledyr, og flytter du i hus, så har du også den fordel, at du kan slippe hunden eller katten løs i haven”, fortæller han.

Læs også: Mit Første Boligkøb

Kæledyr er flyttet til storbyerne

Mange familier i Danmark har ét eller flere kæledyr i boligen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i år 2000 var 450.000 familier, der holdt hund, mens 370.000 familier havde kat.

I følge Dansk Hunderegister er der lige nu 943.074 hunde indregistreret i Danmark. Dykker man ned i Dansk Katteregisters opgørelse, er der lige nu 529.428 katte i Danmark.

Samlet set har en stor del af danskerne altså mindst ét dyr i husstanden. Derfor er muligheden for at have et kæledyr i boligen, naturligt nok, en væsentlig overvejelse for mange før et boligkøb. Antallet af hunde er fx steget kraftigt siden 2011 i de største byer.

Antal indregistrerede hunde i 2018*

København:  20.897 stk.

Aarhus: 3.563 stk.

Odense 14.290 stk.

Aalborg: 7.587 stk.

* Kilde: Dansk Hunderegister

Det overrasker ikke adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, Lise Lotte Christensen, at der bliver købt flere hunde i de større byer:

“Flere og flere hundejere tilvælger selskabshunde. Det vil sige hunde der, modsat de større racer, ikke har brug for den samme mængde plads og luft omkring sig. Det vidner om, at det særligt er de små hunderacer, som er blevet populære, fordi de passer ind i lejligheder, hvor der er mindre plads”, fortæller hun. 

Læs også: Bliv klar til dit boligkøb

Kat som kaeledyr

Kæledyr i boligen kan påvirke prisen

Som en boligsøgende kæledyrselsker kan du moderere din søgning yderligere ved at kigge efter nærliggende faciliteter, parker og eventuelle pasningsordninger for kæledyret. Og er du på jagt efter et prisafslag , kan det være et godt trick at søge huse, hvor der i forvejen bor eller har boet et kæledyr.

“Hvis du til en fremvisning kan se igennem fingre med et kattetræ eller et terrarium i stuen, kan du ofte få et afslag i købsprisen. Huse, hvor der har boet husdyr, kan ofte være sværere at sælge. Nogle købere frasorterer nemlig fra starten boliger, hvor der tidligere har været kæledyr”, siger Hans Møllnitz Olsen.

Læs også: Købermægler: Sådan får du hjælp til dit boligkøb

Til top

Gør et godt køb med Bolighed Købermægler

Gør et godt køb

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

Vi er på din side i boligkøbet. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
chat icon

Chat med os