Seneste artikler

Månedens BoligCV

På Fyn siger de ”hej” til hinanden

Landsted med roser og bindingsværk på Fyn

De fleste er klar over at der er forskel på storbyerne Odense, Århus og København. Det kan være størrelsen, antal beboere eller stemningen. Men fælles for byerne er at folk passer sig selv, og medmindre man befinder sig på en bar, og har fået en lille én, så siger man ikke hej til nogen, man ikke kender. Hos Bolighed har vi valgt at fremhæve et helt særligt BoligCV, hvor kendetegnet for området netop er nærvær, interesse i hinanden og fællesskab på et helt andet plan, end det storbyerne kan præstere med. Velkommen til Brenderup 30 km. vest for Odense.

Storbyens hektiske karakteristika er for længst forsvundet som dug for solen. GPS’en fortæller os med en mekanisk stemme at destinationen hermed er nået. Foran os står den fineste hvide gård, og et lille skilt markerer at der ud over en fin bolig også befinder sig et lille galleri på den anden side af den gamle port. Der dufter af græs, hav og æbler da vi stiger ud af bilen med trætte stænger efter næsten to timer på motorvejen, men duften får os til at glemme alt om ømme ben og travle byfolk.

Bag porten udspiller der sig en sand Morten Korch-film i form af en hyggelig gård, der indrammes af hvide mure med tydeligt træværk samt stråtag og grønt. Døren er åben til både stalden, værkstedet og selve boligen, og i den sidstnævnte dør træder ejermanden frem og hilser med håndtryk og smil. ”Det var ikke så svært at finde, vel?”, vi ryster på hovedet og følger efter, mens han viser os den uendeligt store have. Haven består både af en urtehave, en eng, en fold til får, en græsplæne, pavillioner, dam, ildsted, tørresnore, bænke, en fin flagstang og masser af blomster. Haven opdeles af hække og blomsterbed, og vi forstiller os, hvor fantastisk det må være at være barn i haven. Den er ikke begrænset, og fodbold er ikke det eneste man kan foretage sig i haven. Denne have og dette hus byder op til cowboy og indianere, gemmeleg og ben der når op i fart uden at skulle stoppe hele tiden. Her kunne man gå på opdagelse.

Boligejer fremviser sit landsted på Fyn, som han gerne vil sælge

Vi må høre, hvorfor dette fantastiske hus og have er til salg, og her er svaret: ”Jeg har boet her alene i 4 år nu, og der er for meget arbejde for én person. Boligen er på over 200 kvm. og eftersom, at den samtidig er gammel, så kræver det vedligeholdelse. Det gør alle huse jo, men nu hvor jeg er alene, kunne jeg godt tænke mig noget mindre, selvom jeg elsker at være her,” fortæller ejermanden af boligen, Michel. Vi kigger rundt i haven, eller ”ønskeøen”, og kan godt se, at den ikke passer sig selv. Men ud over det helt åbenlyst dejlige ved gården og stedet i form af haven, huset og duftene, hvad er så det absolut helt fantastiske ved dette sted mon? Michel fortæller: ”For det første har jeg brug for luft. Lejligheder virker så klaustrofobiske, som om jeg ikke kan bevæge armene, og selvom jeg ikke er rigtigt på landet, for jeg har jo masser af naboer, så er der alligevel den frihed og luft, som måske kan forbindes med landet”. Vi nikker genkendende, for her er ikke snerten af bilos, shawarma eller stærk parfume i luften. Her kan der til gengæld indsnuses hav, gran, æbler, nyslået græs og en eller anden i nærheden, som har styr på det med at bage boller.

Æbletræ med røde æbler i haven på Fyn

Michel fortæller videre: ”Som naboer hjælper vi meget hinanden her. Vi har nabohjælp i den forstand, at er der noget mistænkeligt, så er vi der for hinanden. For eksempel har de fleste huse alarmer her, og når en alarm går, så får alle naboer en meddelelse om at alarmen er gået, og så går vi sammen hen til huset og finder ud af hvad der sker. Vi har et meget stærkt fællesskab. Jeg tror, det er noget der sker i de små byer. Vi kommer hinanden ved og fungerer som en enhed. Som så mange andre nabolag har vi gadefester. Men det der nok er anderledes ved det her område af Fyn er, at vi kender hinanden, og vi skal ikke aftale noget for at ses. Det er sket flere gange, at jeg har slået græsset, og så er en nabo kommet over prikket mig på skulderen og sagt: ”Ved du hvad, du trænger til en pause, jeg har taget en kold øl med”, og så sætter vi os og nyder den sammen, inden jeg fortsætter med at slå græsset.”

Teamet fra Bolighed kigger ned på vores telefoner, som er fyldte med aftaler vi ville glemme alt om, hvis de ikke stod der, og det virker fjernt at naboer eller bekendte bare ville troppe op med en øl foran vores dør. Michel fortsætter: ”Vi kigger hinanden i øjnene herude, og vi har lyst til at være fælles med andre uanset alder. I Odense tager folk bare i fitnesscenter og har enten deres øjne fikseret på smartphonen eller høretelefoner i ørene. Men herude er vi til stede og nærværende, og vi siger sgu ”hej” til hinanden, også selvom vi ikke kender hinanden”.

Lad os lige indsætte dette scenarie i Københavns gader og stræder. En vildt fremmed kigger dig lige i øjnene, når du går forbi ham eller hende, og derefter siger vedkommende ”hej”. Ikke at der ville være et problem i dette for de fleste, men mange ville nok tænke: Gud hvor er det pinligt, hvorfor genkender jeg ikke ham eller hende, når vedkommende genender mig? Michel bekræfter tanken, da han fortæller, at han ikke kan lægge vanen fra sig med at sige ”hej”, selv når han er i København, og alle kigger konsekvent mærkeligt på ham når det sker. Hans venner griner tit lidt ad ham, når han siger ”hej” til fremmede i København, for som de siger så ”gør man altså bare ikke sådan her”.

Og det er måske synd, for hvorfor kan vi ikke sige hej til hinanden? Er vi for vigtige, har vi for travlt eller er vi mentalt et andet sted i form af mobiltelefonenes uendelig cirkusscene af underholdning, som altid er til rådighed? Artikler hober sig op om børn der savner, at deres forældre er til stede, frem for at de er aktive på mobiltelefonen. Ekspert efter ekspert advarer mod, at vi ikke skal blive for fraværende. Vi kender historierne. Men smartphonen er også opfundet på Fyn, så hvorfor kan de være nærværende der, mens vi har svært ved det i København? Måske er det fordi, at vi i København er én af rigtig mange, og vi har altid så meget vi skal. Til det fortæller Michel: ”Vi er jo alle sammen mennesker, sig nu bare hej og smil lidt – også til fremmede”.

Boligejer fremviser idyllisk bindingsværkshus på Fyn

Michel vender og drejer nogle tomater der ligger på havebordet. Han har plukket dem i haven, og de ligger nu og modner det sidste på bordet udenfor. Han smiler venligt til os og fortæller os, at ligeså meget han elsker sin gård, så elsker han også at rejse, og har før rejst jorden rundt og oplevet et væld af kulturer. Han ses med masser af gode venner i storbyerne, men insisterer dog på at holde fast i de værdier Fyn har givet ham: ”Vær åben, det får du altså bare mest ud af”.

Har du lyst til at blive inviteret indenfor i denne skønne bolig og smukke have, så kan du kontakte Michel på michel@galleri1777.dk eller finde hans BoligCV her. Husk at sige hej og vær åben – det får man mest ud af.

Hvidkalket landsted med ståtag og blå dør

Til top

Stå stærkt i dit boligkøb med Bolighed Købermægler

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
chat icon

Chat med os