Seneste artikler

Vigtig information om hustypen

Individuelt hus 1970 1 ½ plan (arkitekttegnet) fra ca. 1970-1977

Fra ca. 1970 til 1977 vandt de individuelle, arkitektegnede huse i 1 ½ plan frem. Du kender dem måske fra de store tagudhæng og indrykkede terrasser i tagetagen, som findes på mange af husene. Her kan du læse om hustypes typiske konstruktion og materialevalg, og se hvilke obs-punkter, der kendetegner typen. Da disse punkter er forventelige, er det ikke et krav, at de
beskrives i tilstandsrapporten.

Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på det individuelle hus fra 1970. Teksten herunder handler altså ikke om dette specifikke hus, men er en generel beskrivelse af hustypen.

Se alle villaer til salg lige nu

Se listen

Gulve og fundament

  • Fundament er af bloksten eller beton, som er ført 90 cm ned (frostfri dybde). Under trægulvet ligger der nederst en støbt betonplade efterfulgt af lægter, som gulvbrædderne er sømmet fast på (strøer). Gulvet kan være isoleret med 50 mm mineraluld mellem lægterne.
    OBS. Der er risiko for mørkfarvning ved ydervæg og fundament, forårsaget af kolde områder (kuldebroer). Der forekommer især fugtområder på bagvægge bag skabe og møbler. Et fundament af blokke kan desuden være utæt på grund af manglende udfyldte fuger – dette er dog sjældent.
  • Et isoleringslag adskiller jordbunden og betonen fra hinanden. For at forhindre at fugt fra jorden trænger op i isoleringslaget og betonpladen, er der under isoleringen lagt et kapillarbrydende lag af groft grus eller små lerkugler (letklinker). Hvis isoleringen er udført med polystyren eller letklinker, kan den være kapillarbrydende i sig selv.
  • Nogle af hustypens huse er forsynet med en kælder med støbte betonvægge eller murede blokvægge, som udvendigt er tætnet med mørtel og et lag asfalt. Kældervæggene er som regel ikke isoleret.
    OBS. Henover sommeren kan der opstå fugt i kælderen, hvis kælderen ikke opvarmes i perioden. I værste fald kan der opstå kondens, fordi luftfugtigheden forhøjes ved ventilation og udeluft. Malingen kan derfor skalle af væggene på baggrund af jordfugtens fordampning. Fugt kan desuden trænge ind gennem manglende udfyldte fuger – specielt ved blokbyggede kældervægge.

Husk…

Dette er en beskrivelse af det individuelle hus fra 1970-1977 ud fra den oprindelige, typiske konstruktion. Det hus, du har i kikkerten, kan være bygget om eller til, så denne beskrivelse ikke nødvendigvis længere er gældende.

Vægge

  • Husets ydervægge består af en hulmur med tegl ude som inde. Ydervæggene forbindes af trådbindere, som sikrer forbindelsen mellem yder- og indermur. Hulmuren er isoleret med 75-15 mm mineraluld.
  • Ud over tegl kan dele af facaden meget vel være udsmykket med træ, som både indeholder et fugtbeskyttende lag samt isolering.
  • Træder du indenfor, er væggene dækket af tegl, gasbeton eller skeletvægge beklædt med en form for pladebeklædning.
    OBS. Væggene i badeværelser er fremstillet af uorganiske materialer, som er modstandsdygtige overfor fugt – gælder også beton og letbeton. For at undgå at vand trænger ind under gulvets belægning, slutter vægbeklædningen først ved gulvets start.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på det individuelle hus fra ca. 1970-1977.

Tag

  • Hustypens tag er typisk belagt med tegl med en 45 graders taghældning på en konstruktion af spær. Teglstenene er enten lagt i tætte samlinger, ellers er der monteret et undertag.
    OBS. På teglflader, der vender mod nord eller ligger i skygge af høje træer, kan der dannes lav og alger. Lav og alger skader dog ikke taget.
  • Husets tag bærer præg af store tagudhæng, som beskytter facaden mod vind og vejr, og tagrender er typisk gemt væk bag sternbrædder.
    OBS. Store tagudhæng og en indrykket terrasse i husets tagetage kendertegner ofte hustypen. Vinduer og træværk er derfor ganske godt beskyttet mod kraftig regn og sol. Vinduespartiernes varmetab er dog stort, og der kan muligvis opleves trækgener ved vinduerne (medmindre de oprindelige vinduer er udskiftet med nye).
  • På tagets top er der placeret en rygning af rygningssten fastgjort i mørtel.

Installationer

  • Huset er muligvis fortsat forsynet med de oprindelige vand- og elinstallationer samt centralvarme med eget fyr eller fjernvarme.
  • På badeværelserne vil der sandsynligvis være gulvvarme tilsluttet radiatoranlægget.
    OBS. På grund af utætheder kan gulvvarmeanlægget sommetider være nedbrudt.

ER DU BRÆNDT VARM PÅ EN BOLIG?

Stå stærkere i bolighandlen med en Købermægler ved din side. Få hjælp til prisforhandlingen og rådgivning hele vejen til boligen er din.  Se mere her.

Vedligeholdelse

  • Denne hustype kræver almindelig og jævnlig vedligeholdelse, hvor du årligt gennemgår taget for skader, som er særligt udsat for kraftig regn, vind og sne. Desuden bør du jævnligt rense tagrender og udbedre eventuelle skader og overfladebehandle soklen og træværk.
  • Ubeskyttede bjælkeender (remender) skal jævnligt tilses og afdækkes med metalkapsler på toppen og i slutningen af bjælkeenden, for at undgå råd og fugt i træet.
  • Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at ændre husets ydre fx med supplerende isolering af vægge, tag, gulve m.m. skal dette udføres korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på det individuelle hus fra ca. 1970-1977.

Kloaksystemer

  • Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

FÅ EN BYGGESAGKYNDIG MED UD

Vil du undgå at købe katten i sækken? Undgå grimme overraskelser og snak dine drømme igennem med en fagmand. Se mere her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

SE OGSÅ: Se listen over alle villaer til salg lige nu

Se flere hustyper

Til top

Stå stærkt i dit boligkøb med Bolighed Købermægler

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
chat icon

Chat med os