Seneste artikler

Vigtig information om hustypen

Rækkehus 2 etager – muret og træetagedæk fra ca. 1930-1950

Her kan du læse om det murede rækkehus i to plan bygget fra ca. 1930 til 1950. De fleste ved, at rækkehuse er huse, der deler vægge med naboerne, men her får du mere indgåede viden om hustypens konstruktion, og hvad du evt. skal være opmærksom på af tidstypiske og forventelige forhold, der ikke vil være nævnt i tilstandsrapporten.

Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på det muret rækkehus i to etager med træetagedæk. Teksten herunder handler altså ikke
om dette specifikke hus, men er en generel beskrivelse af hustypen.

Se alle rækkehuse til salg lige nu

Se listen

Gulve og fundament

  • Rækkehusenes fundament er typisk støbt af beton og lavet uden isolering. Hustypen har ofte en tilhørende kælder, hvor kældergulvet også er støbt af beton og uden isolering. Kælderen er som regel ikke godkendt til beboelse.
    OBS. På grund af den manglende isolering kan kældergulvene føles meget kolde. Desuden kan betongulvet bære præg af mørke pletter, som skyldes fugt, der trænger op gennem betonen. På kældervæggene kan der være tegn på saltskjolder og afskallende puds, som skyldes fugt, der trænger ind gennem fundamentet. Manglende udluftning samt opvarmning vil frembringe en indelukket ’kælderlugt’ og kan medføre mørkfarvning af væggene.

Husk…

Dette er en beskrivelse af det muret rækkehus i 2 etager ud fra den oprindelige, typiske konstruktion. Det hus, du har i kikkerten, kan være bygget om eller til, så denne beskrivelse ikke nødvendigvis længere er gældende.

Vægge

  • I den første del af byggeårene er hustypen opbygget som en hulmur med faste murstensbindere, som forbinder den ydre del af ydervæggen med den indre. I byggeperiodens senere år (ca. fra slutningen af 1930’erne) er hustypen bygget med trådbindere, som sikrer forbindelsen mellem yder- og indermur. Det er sædvanligvis et massivt murværk, som indrammer vindues- og døråbninger.
    OBS. Der er tilsluttet fugtspærre af fx asfaltpap ved overgangen fra yder-og indervæg til fundament. Hvis fugtspærren skulle mangle eller er nedbrudt, kan det medføre fugtproblemer på grund af opstigende grundfugt. Denne fugt kan trænge op i den nederste del af murstensvæggen og medføre mørkfarvning, som kan føre til skimmelvækst. Desuden skaber det massive murværk et koldt område (kuldebro) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan føre til mørkfarvning og senere skimmelvækst.
  • Facaden er hverken malet eller overfladebehandlet, men fremstår derimod som en rå og urørt rød teglstensmur.
  • Træder du ind i et af rækkehusene mødes du muligvis af pudsede murstensvægge, bræddeskillevægge med rørvæv og puds, gasbetonvægge eller slaggepladevægge. De lodrette murede skillevægge, som adskiller mod nabohuset, er bygget som en hulmur med faste bindere. Vær opmærksom på at hulrummet ikke er isoleret.

Tag

  • Rækkehusets tag er bygget op som et sadeltag med en høj taghældning på 45 grader eller mere. Taget er beklædt med røde teglsten med mørtelfugning på bagsiden af tagstenene. Der er ingen isolering over det anvendelige loftsrum. Tagfladerne og ydervæggene er ofte samlet som en mur mellem spærene.
    OBS. På tegltage, der vender mod nord, eller hvor der er høje træer i nærheden, dannes der ofte alger og lav. Alger og lav skader dog ikke taget.OBS. Tagkonstruktioner fra 30’erne og 40’erne er lavet uden isolering, hvorimod husene fra 50’erne ofte har et minimum af isolering på 25-50 mm. Ønsker du at benytte den anvendelige tagetage, skal du vide, at det kan være svært og i nogle tilfælde umuligt, at besigtige skunkrum og understrygningen. Derudover kan der ved skorstenens inddækning opstå utætheder, hvor regn og sne kan trænge ind.OBS. Omkring eventuelle vindueskviste kan der ved overgangen fra blyinddækningen og taget opstå utætheder. Vær opmærksom på, at tætningsmidler til mørtelfugningen kan indeholde asbest frem til 1981.
  • Tagkonstruktionen kan alternativt være et næsten fladt tag med et fald på 7-9 grader af beton eller tegl. Udvendigt er taget isoleret med 2-3 cm kork, som er belagt med tagpap. Synlige tagrender og nedløb er lavet af zink.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på det muret rækkehus i to etager med træetagedæk.

Etageadskillelser

  • Hustypen er indrettet i etager, som typisk adskilles med et træbjælkelag med trægulve af fyr ovenpå. Træbjælkelaget er forsynet med et lerindskud (ler indlagt på forskallingsbrædder mellem bjælkerne i træbjælkelaget). Loftet er lavet af forskallingsbrædder med rørvæv og puds.
  • Der er ikke lagt isolering i etageadskillelsen mellem kælder og beboelse.

Er du brændt varm på en bolig?

Stå stærkere i bolighandlen med en Købermægler ved din side. Få hjælp til prisforhandlingen og rådgivning hele vejen til boligen er din.  Se mere her.

Vedligeholdelse

  • Et rækkehus som dette kræver ekstra vedligeholdelse, specielt hvis der er kolde områder eller opstigende grundfugt.
  • Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at ændre husets ydre fx med supplerende isolering af vægge, tag, gulve m.m. skal dette udføres korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.

Andet

  • Denne hustype rummer også en del rækkehuse i funktionalistisk stil med fladt tag og stålvinduer. Denne type kan have en altan, som fungerer som et overdække over facaden. Rækkehuse i funktionalistisk stil har pudsede ydervægge af mursten eller beton.

Kloaksystemer

  • Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

Få en byggesagkyndig med ud

Vil du undgå at købe katten i sækken? Undgå grimme overraskelser og snak dine drømme igennem med en fagmand. Se mere her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

SE OGSÅ: Se listen over alle rækkehuse til salg lige nu

Se flere hustyper

Til top

Stå stærkt i dit boligkøb med Bolighed Købermægler

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
chat icon

Chat med os