Seneste artikler

Ejerbolig eller andelsbolig? 5 ting du skal overveje, inden du vælger

Flot gammel bygning med lejligheder

Der er mange ting at tage stilling til, når du skal købe dit nye hjem. Et af de helt afgørende spørgsmål er, om det skal være en ejerbolig eller en andelsbolig. Men hvad er egentlig forskellen på de to typer ejerskab? Og hvad skal du overveje, inden du skriver under?

SE OGSÅ: Se listen over alle andelsboliger til salg eller se listen over alle ejerboliger til salg

Helt simpelt: Når du køber en ejerbolig, ejer du boligen. Når du køber en andelsbolig, bliver du medlem af en andelsboligforening. Som medlem ejer du en del af foreningens formue og har brugsret til en af foreningens boliger.

Men hvad er så bedst eller billigst? Det er svært at give et klart svar, for det kommer helt an på den konkrete bolig og dine ønsker. Et godt sted at starte er derfor ved at sætte sig ind i forskellen på de to typer ejerskab. Her har vi samlet 5 af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, inden du vælger.

SE OGSÅ: Hvem er hvem i et boligkøb

1. Boliglån til andelsbolig og ejerbolig

I langt de fleste tilfælde er salgsprisen for en ejerbolig højere end prisen for en andelsbolig. Til gengæld har du ved køb af ejerbolig mulighed for at låne pengene billigere, da du her kan optage et realkreditlån.

Når du køber en ejerbolig, kan du låne op til 80 % af boligens pris i et realkreditinstitut og 15 % i en bank. De sidste 5 % er egenbetaling – dvs. penge du selv har sparet op.

En andelsboligforening kan også optage et realkreditlån til finansiering af ejendommen. Men når du vil købe en andelsbolig, kan du ikke selv låne pengene i et realkreditinstitut. Det skyldes, at du egentlig ikke køber selve boligen, men et medlemskab i andelsboligforeningen. Du er derfor typisk nødt til at finansiere købet med et banklån, hvilket er dyrere end et realkreditlån.

Hvis du overvejer forældrekøb, skal du være opmærksom på, at nogle andelsboligforeninger har vedtægter, der gør, at dette ikke er en mulighed. 

Få overblik over dine muligheder

Få hurtig bankrådgivning, mens du sidder derhjemme. Bliv ringet op på et tidspunkt, der passer dig. Se mere her.

SE OGSÅ: Boligøkonomens 10 tips til dit boligkøb 

2. Økonomiske forskelle

Når du køber en andelsbolig, køber du dig også ind i andelsforeningens økonomi. De lån og økonomiske beslutninger, som foreningen har taget, er altså en del af dit køb. Det er derfor vigtigt at undersøge, om foreningen har en sund økonomi, og hvordan du hæfter, hvis foreningen skulle komme i økonomiske problemer.

Ved køb af ejerbolig tager du selv beslutning om, hvilke lån du vil optage. Selve bolighandlen kan derfor være lettere at gennemskue her.

En anden økonomisk forskel er, at du i en ejerbolig skal betale ejendomsværdiskat. Det slipper du for som andelshaver. Ejendomsværdiskatten kan løbe op på 1000 til 3000 kr. om måneden og er derfor en væsentlig post på budgettet.

Hvis du på et tidspunkt vil ud at rejse i en længere periode eller af andre grunde ønsker at fremleje din bolig, så er dette altid muligt med en ejerbolig. Som ejer af en andel, skal du være opmærksom på, at andelsboligforeningen kan have vedtægter, der gør, at du ikke kan fremleje din bolig.

Ved begge typer ejerskab kan du søge om boligstøtte, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist.

SE OGSÅ: Se meget stiger værdien på ejerlejligheder

To bygninger med ejerboliger eller andelsboliger

 

3. Fællesskab ved både andels- og ejerbolig

En af grundpillerne i andelstanken er fællesskab, og særligt i de ældre andelsboligforeninger, kan man opleve et stærkt fællesskab mellem beboerne. Men også ved ejerlejligheder skal du være opmærksom på, at du ikke bare kan se isoleret på din egen bolig.

I andelsforeningen er andelshaverne fælles om mange praktiske opgaver, vedligeholdelse af ejendommen og beslutninger om drift, husorden og ikke mindst økonomi.

Som ejer af en ejerlejlighed vil du som regel blive en del af ejendommens ejerforening. Du ejer selvfølgelig din egen lejlighed, men du samejer også bygningens tag, fundament, ydermure, fællesarealer m.m. med de øvrige lejlighedsejere i ejendommen. Det betyder, at du også her må følge flertallets ønsker og må tage del i udgifter til vedligeholdelse og evt. renovering.

I begge tilfælde er det altså vigtigt at have blik for hele ejendommens tilstand, når du kigger på bolig.

Spar penge på dit boligkøb

Få hjælp til prisforhandling, købskontrakt og alt det juridiske af en køberrådgiver. Tag en uforpligtende snak med Købersmægler og hør, hvordan de bedste kan hjælpe dig. Se mere her.

SE OGSÅ: På Fyn siger de ”hej” til hinanden

4. Vedligehold og renovering

Drømmer du om at sætte dit eget præg på din bolig? Så skal du vide, at du i en andel skal have godkendelse fra bestyrelsen, inden du går i gang med større ombygninger. I en ejerbolig bestemmer du selv.

Derudover skal du være opmærksom på, at du som ejer af en andelsbolig har pligt til at vedligeholde din bolig indvendigt samt arealer, du har eksklusiv brugsret til. I foreningens vedtægter, kan du læse om din vedligeholdelsespligt.

I en ejerbolig er det op til dig selv, hvor meget du vedligeholder. Men du skal være opmærksom på, at det er en god idé at vedligeholde løbende, hvis din bolig ikke skal tabe i værdi.

SE OGSÅ: Sådan får du håndværkerfradrag

5. Opsparing og salg af ejer- og andelsbolig

En ejerbolig kan være en god måde at spare op. Hvis du betaler af på din gæld hver måned, vil en del af din husleje være afdrag på dit boliglån, og du vil på den måde spare penge op, hvis boligen altså holder sin værdi. Og hvis værdien stiger, har du god mulighed for fortjeneste ved et evt. salg.

En andelsbolig er ikke lige så oplagt som opsparing. Din månedlige boligudgift vil godt nok i mange tilfælde indeholde et afdrag på andelsforeningens gæld, hvilket kan få din andel til at stige i værdi. Men andelsboliger er pålagt maksimalpriser, og det betyder, at selvom du har været med til at afdrage på foreningens gæld, kan du ikke være sikker på, at du får en gevinst ud af det, når du sælger andelen.

Maksimalprisen for en andelsbolig er styret af andelskronen, som fastsættes sådan her:

Formel: Sådan udregnes andelskronen 

Ejendommens værdi beregnes enten ud fra anskaffelsesprisen, den kontante handelsværdi (valuarvurdering) eller den offentlige ejedomsvurdering. På foreningens generalforsamling fastsættes andelskronen ud fra dette.

Der er altid omkostninger forbundet med et boligsalg. Ved andelsboliger kan udgiften dog være en del lavere end ved ejerboliger – særligt hvis andelsforeningen har en venteliste med interesserede købere. Hvis foreningen eller du selv kan finde en køber, kan ejendomsmægleren spares væk, og du skal typisk kun betale et overdragelsesgebyr til foreningen. Størrelsen på gebyret svinger meget fra forening til forening, så tjek vedtægterne.

Andelsboliger til salg: Se listen over alle andelsboliger til salg
Ejerlejligheder til salg: Se listen over alle ejerlejligheder til salg
Villaer og rækkehuse til salg: Se listen over alle villaer og rækkehuse til salg

 

Til top

Gør et godt køb med Bolighed Købermægler

Gør et godt køb

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

Vi er på din side i boligkøbet. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
Chat ikon