Lindi Winkel.jpg

Hans hjalp os med at stå fast

Lindi Winkel havde købermægler Hans Møllnitz Olsen med i en købsproces, som endte med at strække sig over et halvt år. Undervejs nåede familien at byde på tre huse, før det helt rigtige hus endelig dukkede op.

Om få dage får Lindi og hendes familie nøglerne til deres nye hjem i Virum. De glæder sig til at skifte andelslejligheden på Amager ud med hus og egen have. Men det har taget lang tid at nå så langt. Det hele begyndte sidste sommer, da familien kunne se, at de havde behov for mere plads.

”Vi elsker begge København, men vi ville godt tæt på naturen, og vi drømte helt klichéagtigt om at dyrke vores egne gulerødder og om plads til, at ungerne kan have deres venner over og lege, uden at vi må gemme os i et hjørne”, siger Lindi Winkel.

Drømmen var et hus i Virum, og der skulle helst være mulighed for, at familiens to små drenge kunne få hver deres værelse. Og så gik familien ellers i gang med boligsøgningen på nettet. Ved et tilfælde læste Lindi om, at man kunne få hjælp fra en købermægler, og derfor kontaktede hun Hans Møllnitz Olsen fra Bolighed.

”Det var stort, da vi valgte at få børn, og det var også ret stort, da vi valgte at købe et hus. Det er jo en gigantisk økonomisk investering, man er ude i, så jeg ringede egentlig til Hans ret tidligt i forløbet, og det blev begyndelsen på mange mange telefonsamtaler”, siger Lindi Winkel.

Familien så 15-20 huse

Lindi er oprindeligt fra Jylland og kæresten er fynbo, så selvom de har boet i København i 20 år, kendte de ikke alle områderne i kommunerne omkring København og Nordsjælland. Her blev købermægleren en stor hjælp.

”Vi kiggede især på huse oppe i Virum, og Hans undersøgte markedet og fandt nogle huse, som man kunne sammenligne med og vurdere om udbudsprisen var rimelig eller urimelig. Da vi endelig fandt et hus, som vi gerne ville byde på, foreslog Hans en strategi for, hvordan vi kunne byde på det.”

Desværre fik familien ikke det første hus, som de bød på. Men det blev en vigtig erfaring, som de kunne bruge i den videre proces. Sammen med købermægleren fik de efterhånden en god fornemmelse af markedet i netop de områder, som familien var interesserede i.

”Det er ligesom i de der tv-programmer, hvor folk er på boligjagt og starter med at sige, at der skal være køkken-alrum, og huset skal være i ét plan osv. Men når man så har set 15-20 huse, så opdager man måske, at det er nogle helt andre ting, der betyder noget. Jeg er meget glad for, at vi var ude og se så mange huse i forskellige områder. Langsomt blev vi mere og mere sikre på, at det var dét her område, vi ville bo i.”

Købermægleren gav ro i maven

Familien bød på flere huse i løbet af efteråret, og sammen med købermægleren fandt de undervejs frem til, hvad de forskellige huse kunne bære prismæssigt i forhold til familiens budget.

”Når vi bød på et hus, så var Hans rigtig god til at hjælpe os med at stå fast på den pris, som vi havde aftalt, at vi ville give. Det var jo en pris, som Hans havde regnet sig frem til, og vi kunne med ro i maven sige, at vi ikke ville byde over det beløb. Hvis sælger ikke var med på det, så var det bare ikke det hus, vi skulle have. Det var fantastisk at have en kompetent rådgiver, så vi ikke blev revet med, når vi mentalt nærmest allerede var flyttet ind.”

I løbet af den lange boligsøgning og de mange telefonsamtaler fik købermægleren et tydeligt billede af, hvad der betød mest for familien. Og da det rigtige hus dukkede op på markedet, var familien klar til at rykke hurtigt.

”Da det her hus blev sat til salg, sendte Hans mig faktisk en sms om morgenen, hvor han skrev ”har du set, at dét her er kommet på markedet?”. Vi var i røret hos mægleren med det samme, og vi var de første, der var ude og se det”, siger Lindi Winkel.

Huset havde alt det, som familien drømte om. Det var en fritstående villa, tæt på skoven og tæt på den skole, som de gerne ville have, at børnene skulle gå i. Så købermægleren gik i gang med at forhandle med sælgeren.

Familien fik 200.000 kr. i afslag

”Hans forhandlede 200.000 kr. i afslag, selvom huset lige var kommet på markedet. Jeg kan egentlig slet ikke forstå, at det kunne lade sig gøre. I Virum gik husene ret hurtigt på det tidspunkt. Og det her var et utrolig attraktivt hus, så jeg tabte nærmest kæben, da jeg hørte, at sælgeren havde accepteret vores bud”, siger Lindi Winkel.

Betalingen for en prisforhandling hos Bolighed Købermægler er altid 10 procent af det forhandlede afslag, og hvis der ikke bliver givet afslag, så koster ydelsen ikke noget. Det betyder, at regningen for købermæglerens arbejde i dette tilfælde blev 20.000 kr.

Se også: Familie fik afslag på 5 %

”Det var en voldsom ting for os at skulle byde på noget så stort som et hus, at skulle sige at vi byder så og så mange millioner. Her har Hans været en stor hjælp, for jeg har faktisk ikke haft nogen nævneværdig kontakt med ejendomsmæglere ud over selve fremvisningerne, fordi alt andet kommunikation har Hans taget sig af”.

Hun fremhæver, at det var nyttigt, at købermægleren kunne fungere som et filter mellem køber og sælger, som har ejendomsmægleren på sin side:

”Jeg kan bare sige, at det er egentlig lidt vildt, hvis man laver så stor en investering uden at have en rådgiver. Det er måske den største økonomiske investering du laver i dit liv, og jeg synes på alle måder, at det giver mening at have en professionel ved sin side, så jeg har anbefalet det til alle jeg kender”, siger Lindi Winkel.

Skal du købe bolig?
Hvis du står over for en kommende bolighandel, så husk, at Bolighed hjælper dig med at komme sikkert i mål. Vores personlige købermægler hjælper dig på vej, når drømmeboligen er fundet. Uanset hvor langt du er med dit boligkøb, er vi klar til at hjælpe.

Kontakt vores købermægler her