Seneste artikler

Boligkøbernes egne fortællinger

Familien købte et hus med en skjult skade

Da familien Westermann købte parcelhuset i Vipperød, anede de ikke, at huset gemte på en grim overraskelse. En skjult skade førte til en lang kamp med forsikringsselskabet og mange måneder med hårdt arbejde og økonomisk usikkerhed.

Det var drømmen om et nyt og bedre familieliv, der fik Henrik Westermann til at lede efter huse i et fredeligt villakvarter tæt på Holbæk. Familien ledte efter en mindre skole til deres ældste søn, og i Vipperød faldt det hele i hak. I sommeren 2017 kom et parcelhus til salg i netop det område, som de var faldet for.

Der var ikke tid til at kontakte en byggesagkyndig

”I det her område går husene som varmt brød. Så vi måtte træffe en hurtig beslutning, hvis vi ville have det. Der gik kun en uges tid, fra vi så det første gang, til vi havde købt det. Så vi tog beslutningen uden at tage den nødvendige tid til lige at få undersøgt tingene, som vi måske burde have gjort”, fortæller Henrik Westermann.

Familien havde ikke deres egen rådgiver, og de fik ikke undersøgt boligen af en byggesagkyndig, før de skrev under.

Parcelhuset i Vipperød blev købt til udbudsprisen på 1.995.000 kr. i juli måned 2017. Huset er på 127 m2 og rummer 5 værelser.

Boligen rummede en overraskelse

Drømmen var at flytte ind i et mere eller mindre færdigt hus med nogle småting, der skulle laves. Tilstandsrapporten på huset var fin. Der skulle laves noget el-arbejde i loftet, og Henrik Westermann havde  konstateret, at nogle af tagpladerne trængte til at blive skiftet. Familien tegnede en ejerskifteforsikring, men da de gik i gang med at reparere huset, fik de en stor overraskelse:

”Da vi så begynder at få det åbnet op, så kan vi bare se, at det ene tager det andet. Fra at vi får lavet nye vægge og nye lofter til, at der pludselig kommer vand ned igennem taget, det var lidt af en overraskelse”, fortæller Henrik Westermann.

Man skal ikke bare kaste sig ud i det

Familien sætter håndværkere i gang med at undersøge husets tag og får den besked, at hele taget skal skiftes. Det er i så dårlig stand, at det er den eneste rigtige måde at gøre det på.

Henrik Westermann var glad for, at han havde tegnet en ejerskifteforsikring, og derfor kontaktede han forsikringsselskabet for at få dækket omkostningerne til at få repareret skaden:

”Det er en hård opgave og en hård proces, vi skal i gang med, og nok også større end de fleste lige ville forvente. Man tror måske, at man bare ringer til hovednummeret hos ejerskifteforsikringen, og så kører den bare, men det gør den ikke”, fortæller Henrik Westermann. I første omgang fik han besøg af en taksator, som mente, at reparationen kunne klares ved, at der blev skiftet enkelte tagplader. Efter en længere kamp med forsikringsselskabet har familien endelig fået penge til et nyt tag. Men det sidste år har været en hård periode, og Henrik Westermann råder nye boligkøbere til at tage en byggesagkyndig med på råd, før de skriver under:

”En ting er, at man tegner en ejerskifteforsikring, men jeg vil helt klart anbefale, at man også entrerer med en byggesagkyndig, som varetager dine interesser. Så har man i hvert fald gjort, hvad man kan for at vurdere standen af huset. Man skal ikke bare kaste sig ud i det, fordi man forelsker sig i et hus” siger Henrik Westermann.

Har du selv en historie, som andre boligkøbere kan lære af? Skriv til os på presse@bolighed.dk

KONTAKT KØBERMÆGLER HER

Eller ring til os på 70 22 40 60.

Til top

Gør et godt køb med Bolighed Købermægler

Gør et godt køb

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

Vi er på din side i boligkøbet. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
Chat ikon