Seneste artikler

Boligopsparing: Sådan får du råd til udbetalingen

 

Boligopsparing 2

Har du overvejet en boligopsparing til boligkøbet? Måske har du allerede fundet drømmeboligen, men opsparingen rækker ikke helt til udbetalingen på fem procent af købesummen? Her får du tips til, hvordan du bedst sparer op til boligkøbet.

Det er blevet dyrere at bo til leje

Flere og flere forældre oplever, at det ud fra et økonomisk perspektiv godt kan betale sig at finansiere et forældrekøb til deres børn. Eller på andre måder hjælpe børnene med at spare nok penge sammen til et boliglån. Det hænger sammen med, at priserne på lejeboliger i særligt hovedstadsområdet er steget.

Det er altså blevet dyrere at bo til leje, da mulighederne for at gøre det oftest findes i dyre nybyggerier, der i øjeblikket popper op flere steder i København. Det er tit i attraktive områder, som Nord- og Sydhavns kvartererne og Carlsbergbyen.

I nybyggeri koster en treværelseslejlighed mellem 12.000-16.000 kroner. Hertil kommer boligindskuddet, som ofte består af tre måneders depositum og en måneds forudbetalt husleje. Det løber op i mange tusinde kroner, som de færreste studerende har lige ved hånden.

På udeboende SU kræver det derfor, at man er tre personer til at finansiere den månedlige leje. Og det kan være udfordrende at klemme tre personer ind i i en treværelseslejlighed, hvis værelsesinddelingen skal gå op.

Læs også: Forældrekøb i København: Gode råd til prisforhandlingen

Eje eller leje?

Derfor er det værd at overveje om man, i stedet for at bo til leje, snarere vil spare penge op til en udbetaling. Når du køber bolig i dag, kræver det i de fleste tilfælde, at du selv er i stand til at lægge fem procent af den samlede købesum.

Er du eksempelvis interesseret i en bolig til 1.000.000 kroner, skal du selv kunne lægge 50.000 kroner eller derover kontant. Det er helt op til dig selv, hvor mange penge du lægger i egenudbetaling – i sidste ende nedskriver du blot lånet.

Og hvis man på S.U. bor med månedlige lejeudgifter på 4000-6000 kr., er der ikke meget luft i budgettet til boligopsparing. Ved at sætte 1000 kr. til side om måneden, vil det tage dig lidt over fire år at spare 50.000 kr. sammen til en bolig på 1.000.000 kr. Så hvordan sparer du den pengesum sammen på den mest effektive måde?

 

Boliglån i realkreditinstituttet – 80%

Den billigste måde at finansiere boligkøbet er med et realkreditlån. Ved køb af en helårsbolig kan du låne op til 80% af købesummen i realkreditinstitutterne.

De fungerer som adskilte finansieringssystemer, der låner dig penge til boligkøb. De udsteder obligationer på lånet, som eksterne investorer således kan købe. Derfor er det i princippet disse investorer, som låner dig pengene.

 

Boliglån i banken – 15%

I banken låner du typisk 15% af boligens samlede købesum. Lånet har en løbetid på mellem 10-20 år, og størrelsen afhænger naturligvis af prisen på boligen og din egen udbetaling. Boliglånet er fleksibelt i den forstand, at det både kan bruges til boligkøb og istandsættelse eller nybyg.

 

Egen udbetaling – 5%

Med bank- og realkreditlån er du nu oppe 95% af den økonomiske dækning i købesummen. For at nå helt i mål skal du selv finansiere de sidste 5%. Udbetalingen skal som regel betales den dag, du underskriver købsaftalen.

 

Læs også: Budget: Bliv klar til dit boligkøb

Det giver sig selv, at man skal have en kontinuerlig indtægt, hvis man skal lave en opsparing. Det er ikke muligt at spare op af et ikke-eksisterende rådighedsbeløb. Det er blandt andet det nogle udeboende studerende oplever, hvis de sparer sammen til et boliglån, mens de er på SU.

Gode råd til boligopsparing

Derfor er det en god idé at starte tidligt. Det vil sige, mens du bor hjemme og har luft nok i økonomien til at lægge penge til side. Tom Fosgrau, der til daglig arbejder som afdelingsleder i Forretningsudvikling og Bolig i Sydbank, giver her fire gode råd til din boligopsparing:

Start småt og start tidligt
 – En opsparing er et meget stærkt signal at sende til en kommende kreditgiver. Også selvom det kun drejer sig 500 kroner om måneden. Det bliver alligevel til  6000 kroner på et år, som er et ganske fint udgangspunkt. Start derfor tidligt. Jo længere din opsparingsperiode er, desto større opsparing kan du generere over tid. Så når man fylder 18, så start med at lægge 500 kroner til side om måneden. Herfra kan man altid forøge den månedlige opsparing, og på den måde komme hurtigere i mål.

Undgå at optage gæld under studiet
 – Den største begrænsning for at kunne optage et boliglån er gæld. Det vil altid være en begrænsende faktor for den enkelte bank at godkende boliglånet, hvis der under studiet har ophobet sig for meget gæld. Derfor skal man tænke sig godt om og spørge sig selv: Hvilken levestandard vil jeg gerne have, mens jeg studerer?

Se også: Mit Boligkøb

Kan jeg undgå at lægge de fem procent?
 – Ja, du kan godt blive fritaget fra kravet om de 5% i udbetaling. Hvis du som helt nyuddannet kan dokumentere, at du under sin studietid, ikke har været i stand til at spare op, så kan der dispenseres. F.eks. hvis du har modtaget 6000 kroner i udeboende SU, men har betalt en månedlig husleje på 4000 kroner. Det er bevis nok på, at du ikke er underlagt kravet om fem procent i udbetaling. Dertil kommer, at du nu har et arbejde, der gør dig i stand til at betale af på boliglånet, så udbetalingskravet på fem procent opfyldes i løbet af få år.

Hvor mange penge skal der være på min boligopsparing?
 – Det afhænger selvfølgelig af husets værdi. Men du skal typisk bruge mellem 50.000-100.000 kroner i udbetaling, hvis du skal optage et lån, der rækker til en lejlighed i København eller et lille hus udenfor hovedstadsområdet.

Til top

Gør et godt køb med Bolighed Købermægler

Gør et godt køb

En ejendomsmægler er altid på sælgers side. Vi er på din side i købsprocessen. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

Vi er på din side i boligkøbet. Stå stærkt i en forhandling med Bolighed Købermægler.

  • Få hjælp til prisforhandling
  • Få tjekket boligens stand
  • Få hjælp med de vigtige papirer
Chat ikon