Hustype – 1950’er villa

1950’er villa / 1½ plan – byggeår ca. 1945-1955

1950’ernes murstensvillaer i 1½ plan har typisk røde eller gule sten, et rødt tegltag og hvidmalet træværk. Byggeperioden er fra ca. 1945 til 1955, og både materialevalg og konstruktion er enkel og funktionel, men med stolte håndværkstraditioner bag hustypen. Her kan du læse om, hvordan 1950’er villaen typisk er opbygget, og hvilke ting, man som boligkøber eller –ejer skal være opmærksom på.

Gulve og fundament

  • Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte ikke isoleret. Denne hustype er bygget med fuld kælder, høj sokkel og kældervinduer. Kælderen er dog typisk ikke godkendt til beboelse.
    OBS. Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Desuden kan betongulvet bære præg af mørke pletter, som skyldes fugt, der trænger op gennem betonen. På kældervæggene kan der være tegn på saltskjolder og afskallende puds, som skyldes fugt, der trænger ind gennem fundamentet. Manglende udluftning samt opvarmning vil frembringe en indelukket og karakteristisk ’kælderlugt’.

Husk…

Dette er en beskrivelse af 1950’er villaen ud fra den oprindelige, typiske konstruktion. Det hus, du har i kikkerten, kan være bygget om eller til, så denne beskrivelse ikke nødvendigvis længere er gældende.

Vægge

  • Husets ydervægge er bygget som bærende og stabiliserende vægge med trådbindere, som styrker forbindelsen mellem yder- og indermur.
    OBS. Fugtspærre kan mangle, eller være nedbrudt ved overgangen fra yder-og indervæg til fundament. Ved manglende fugtspærre kan fugt trænge op i væggenes nederste del og skabe mørkfarvning, som kan føre til skimmelvækst. Nogle 50’er villaer er monteret med en indvendig facadeisolering i form af en forsatsvæg mod ydervæggen. Forsatsvæggen kan føre til ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt.
  • Murværket omkring vinduer og dørhuller er ofte massivt.
    OBS. Det massive murværk kan skabe et koldt område (en kuldebro) ved husets indvendige vindueslysninger, dørhuller og hushjørner, som kan føre til mørkfarvning. Disse overflader bør rengøres jævnligt.
  • Facaden står som en blank teglstensmur uden overfladefladebehandling. Går du inden for i villaen, er væggene pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds.

Tag

  • Husets tag er typisk belagt med røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene). Loftrummet er taget i brug, og er i mere eller mindre grad isoleret.
    OBS. På tagflader, der vender mod nord eller ligger i skygge af høje træer, dannes der ofte alger og lav. Alger og lav skader dog ikke taget.
  • Tagkonstruktionen er et sadeltag med fald til to sider, som har en forholdsvis stejl taghældning på 45-60 grader med murede gavle. Gavlene afsluttes ofte med hvide vertikale vindskeder med dækbræt ovenpå, som forhindrer at vand trænger ind til tagkonstruktionen. Spærenderne er ligesom dækbræt og vinduer malet hvide.
    OBS. Tagkonstruktionen er ofte isoleret, enten i minimal eller større omfang. Hvis du vil efterisolere taget, bør du søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen, fordi tagkonstruktionen oprindeligt er bygget uden en dampspærre. Ønsker du at benytte den anvendelige tagetage, skal du vide, at det kan være svært og i nogle tilfælde umuligt, at besigtige skunkrum og understrygningen. Derudover kan der ved skorstenens inddækning opstå utætheder, hvor regn og sne kan trænge ind.
  • Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er understøttet med en mur mellem spærene. Tagrender og nedløb er lavet af zink.

Etageadskillelser

  • Villaens etager er typisk adskilt af et træbjælkelag belagt med gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Træbjælkelaget er forsynet med et lerindskud (ler indlagt på forskallingsbrædder mellem bjælkerne i træbjælkelaget). Adskillelserne kan også være støbt af beton på stedet. Loftet er lavet af forskallingsbrædder, rørvæv og puds.
  • Der er ikke yderligere isolering mellem kælderen og stuetagen.

Installationer

  • Oprindeligt er huset bygget med indlagt vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. I dag er fyret typisk udskiftet med et nyere anlæg.

Vedligeholdelse

  • 1950’er villaen kræver løbende vedligeholdelse, særligt ved de områder hvor der er mulighed for dannelse af kuldebroer omkring konstruktionerne. Desuden bør du gennemgå konstruktionens indvendige og udvendige mørtelfuger. Mellem 1920 og 1981 brugte man tætningsmidler med asbest til at udføre mørtelfugningen. Husets nuværende mørtelfugning kan derfor muligvis indeholde asbest.
  • Husets træværk, fx spærender og dækbræt er dagligt udsat for regn, vind, kulde og sne og er særligt følsomme overfor fugtpåvirkning. Derfor er det vigtigt, at du løbende efterser træværket, maler det og giver det træbeskyttelse. Hvis ikke træværket vedligeholdes, kan der med tiden trænge fugt ind i tagkonstruktionen.
  • Har du planer om at ændre villaens ydre (fx med supplerende isolering af vægge, tag, gulve), skal du være opmærksom på, at det bliver udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper. Dette er bl.a. for at undgå problemer med fugt.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på 1950’er villaen. Teksten herunder handler altså ikke
om dette specifikke hus, men er en generel beskrivelse af hustypen.

Kloaksystemer

  • Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

Se flere hustyper