Hustype – Bindingsværkshus

Bindingsværkshus fra ca. 1600-1900

Bindingsværkshuse fra ca. 1600 til 1900 er i manges øjne både smukke og idylliske. Se her, hvordan husene typisk er konstrueret, og hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du overvejer at købe et bindingsværkshus. De typiske forhold er ikke nødvendigvis taget med i tilstandsrapporten, da de er forventelige for husets type og alder.

Gulve og fundament

  • Gulvene er lagt direkte oven på jorden (fx på stampet lerlag).
    OBS. Dette kan give fugtproblemer, som kan føre til råd og svampeangreb, skimmelvækst og lugtgener.
  • Fundamentet af kampesten (syldsten) er typisk ikke ført ned til frostfri dybde på 90 cm. Det er heller ikke sikret mod bevægelser eller opstigende grundfugt.
  • Der er ikke tagrender på stråtage. Regnvand kan derfor ramme den nederste del af ydervæggen og fundamentet.
    OBS. Er der fald mod bygningen kan vandet samles ved murværket og føre til pudsafskalning og opfugtning af murværk (talv) og fugtophobning af bindingsværk. Der er dog ofte stenbelægning rundt om huset med fald væk fra bygningen.

Husk…

Dette er en beskrivelse af bindingsværkshuset ud fra den oprindelige, typiske konstruktion. Det hus, du har i kikkerten, kan være bygget om eller til, så denne beskrivelse ikke nødvendigvis længere er gældende.

Vægge

  • Væggene hælder typisk lidt indad eller udad.
  • Ydervægge er udført med bærende og stabiliserende bindingsværk. Træværket er typisk 5 x 5” og materialet, som udfylder bindingsværket (tavl), er typisk tegl eller udbrændt sten med et tyndt lag kalkmørtel. Indervæggene er lersten, bindingsværk eller skillevægge af brædder.
    OBS. Trækonstruktionen i bindingsværket i både yder- og indervægge er typisk uden fugtspærre. Derfor kan fugt trænge op i konstruktionen og skabe mørkfavning, som kan medføre skimmelvækst. Disse overflader bør jævnligt rengøres.

Tag

  • Bindingsværkshuset har stråtag.
    OBS. På tagflader, der vender mod nord eller ligger i skygge af høje træer, kan der ofte gro mos. Dette kan nedsætte tagets restlevetid, hvis mosset breder og udvikler sig.
  • Tagets rygning kræver, at det vedligeholdes hyppigt, så det ikke bliver utæt.
    OBS. Ved inddækningen af skorstenen eller rygningen, kan der opstå utætheder, hvor regn og sne kan trænge ind.
  • Er der kviste i stråtaget, er der ofte en såkaldt sålbænk (overlappende, vandretliggende bræt) ved overgangen mellem den nederste del af vinduet og muren.
    OBS. Er sålbænken utæt kan der opstå fugtproblemer.
  • Tagkonstruktionen er typisk spinkelt udført med rafter til at bære stråtaget. Loftet er ofte udført med fritlagte træbjælker (bjælkelaget), og gulvet er typisk ”bagsiden” af underetagens loft. Der er oprindeligt ingen isolering.
    OBS. Loftrummet kan typisk ikke umiddelbart omdannes til beboelse, da bjælkelaget ikke er dimensioneret til det, og derfor ikke kan klare belastningen. Det kan derfor være nødvendigt med omfattende forstærkninger.
  • Skorstenen er af mursten, som ofte er kalket.

Installationer

  • Oprindeligt er der ingen el-, vand- og afløbsinstallationer eller varmeanlæg i hustypen. Disse er dog typisk tilført senere.

Vedligeholdelse 

  • Bindingsværkhuset kræver løbende vedligeholdelse, særligt fordi konstruktionen ikke er sikret mod fugt. Du skal derfor regne med jævnlig vedligeholdelse, hvor du årligt gennemgår bindingsværket, udbedrer evt. skader, overfladebehandler soklen, kalker huset m.m.
  • Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at ændre husets ydre fx med supplerende isolering af vægge, tag, gulve m.m. skal dette udføres korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.

Asbest

  • Asbest kan forekomme i isolering, vægplader, fliseklæber med mere fra ca. 1920 og frem til 1980’erne. Er bindingsværkshuset renoveret i denne periode, kan der derfor være anvendt asbestholdige materialer. Læs mere om asbest her.

Kloaksystemer

  • Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

Se flere hustyper