Hustype – Byhus

Byhus fra ca. 1880-1930

Byhuset er en hustype, som du ser mange fine eksempler på særligt i de større danske byer. De er bygget i perioden fra ca. 1880 til 1930. De charmerende byhuse er stadig meget populære, og er ofte prydet med fine byggedetaljer. Læs her om hustypens typiske, originale forhold og konstruktioner.

Gulve og fundament

  • Byhusets gulve i stueplanen er typisk lagt oven på betonen eller direkte på jorden, og er sædvanligvis ikke sikret mod jordbundens fugt. I nogle byhuse finder du også kryberum.
    OBS. Når trægulve lægges direkte på jorden, kan der opstå fugtproblemer, som kan føre til råd og svampeangreb, skimmelvækst og lugtgener.
  • Husets fundament er muret op eller opbygget af beton, og ført ned til frostfri dybde på 90 cm. Desuden er fundamentet ofte sikret mod grundfugt via en indbygget fugtspærre.

Husk…

Dette er en beskrivelse af byhuset ud fra den oprindelige, typiske konstruktion. Det hus, du har i kikkerten, kan være bygget om eller til, så denne beskrivelse ikke nødvendigvis længere er gældende.

Vægge

  • Byhusets ydervægge er massive, bærende samt forstærkende og opbygget af hårdtbrændte mursten. Facaden er ofte oppudset og kalket.
    OBS. Fugtspærre kan mangle eller være nedbrudt ved overgangen fra væg til fundament. Ved manglende fugtspærre kan fugt trænge op i væggenes nederste del og skabe mørkfarvning, som kan føre til skimmelsvamp. Desuden skaber det massive murværk et koldt område (en kuldebro) ved husets indvendige vindueslysninger, dørhuller og hushjørner, som også kan føre til mørkfarvning. Disse overflader bør rengøres jævnligt.
  • Træder du ind i byhuset mødes du af pudsede murstensvægge og en lav loftshøjde.
  • Hulmure med faste mursten, der forbinder den ydre del af ydervæggen med den indre, blev almindelig som ydervæg efter ca. år 1900.

Tag

  • Byhusets tag er belagt med naturskifer eller tegl med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af teglstenene). Loftrummet kan muligvis benyttes til beboelse.
    OBS. På tegltage, der vender mod nord, eller hvor der er høje træer i nærheden, dannes der ofte alger og lav. Alger og lav skader ikke taget. Byhuse fra 1930 – 1986 kan være beklædt med eternitskifertag eller bølgeplader, som kan indeholde asbest. Hvis du vil indrette loftrummet til beboelse, skal du vide, at det på sigt kan være svært, og i nogle tilfælde umuligt at besigtige skråloftet og reparere understrygningen og fastgøre tagstenene. I sjældne tilfælde kan fygesne trænge ind under taget. Derudover kan der ved skorstenens inddækning være utætheder, hvor regn og sne kan trænge ind.
  • Indendørs er loftet sandsynligvis udsmykket med fritlagte og synlige træbjælker. Loftrummets vægge er lodrette skunkvægge uden eller med minimal isolering.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på byhuset. Teksten herunder handler altså ikke
om dette specifikke hus, men er en generel beskrivelse af hustypen.

Etageadskillelser

  • Byhuset er indrettet i etager, som typisk adskilles med et træbjælkelag med trægulve oven på. Træbjælkelaget er forsynet med et lerindskud (ler indlagt på forskallingsbrædder mellem bjælkerne i træbjælkelaget). Loftet er lavet af forskallingsbrædder med rørvæv og puds.
  • Overetagen er som regel beregnet til beboelse, fordi bjælkelaget er lavet til at klare belastningen.

Installationer

  • Oprindeligt er byhuset bygget med indlagt vand og kakkelovn. El og centralvarme med eget fyr er typisk tilføjet senere. Kigger du på et byhus, vil du ofte se, at de oprindelige installationer i dag er udskiftet med nye og moderne systemer.

Vedligeholdelse

  • Byhuset kræver løbende vedligeholdelse, fordi konstruktionen i nogle tilfælde påvirkes af fugt. Du skal derfor årligt forbedre husets holdbarhed ved at gennemgå husets konstruktion og overfladebehandle soklen. Desuden bør du rense tagrender og tagnedløb så ofte som muligt, så du undgår tilstoppede rør og nedløb.
  • Tegltagets indvendige side skal sandsynligvis renoveres. Det gør du ved at reparere tagets mørtelfugning (understrygning) og montere eller udskifte bindere til fastgørelse af tagstenene. Desuden bør du gennemgå tagrygningens indvendige og udvendige mørtelfuger. Mellem 1920 og 1981 brugte man tætningsmidler med asbest til at udføre mørtelfugningen. Husets nuværende mørtelfugning kan derfor muligvis indeholde asbest.
  • Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at ændre byhusets ydre fx med supplerende isolering af vægge, tag, gulve m.m. skal dette udføres korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.

Kloaksystemer

  • Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

Se flere hustyper