Hustype – Helårshus af træ

Helårshus af træ fra ca. 1995 og frem

Mange forbinder et træhus med hygge. Men hvad knytter sig ellers til denne hustype? Overvejer du at købe et helårshus af træ, kan du her læse om den typiske konstruktion af træhuset fra 1995 og frem til i dag. Og du kan se, hvilke forhold, der er forventelige ved hustypen, og som du derfor ikke nødvendigvis bliver informeret om i husets tilstandsrapport.

Gulve og fundament

  • Helårshuset af træ er bygget på et fundament af beton eller bloksten og ført til frostfri dybde på 90 cm. Trægulvet er sømmet fast på lægter oven på en støbt betonplade. Gulvet kan være isoleret med 10-50 mm mineraluld mellem lægterne.
    OBS. Hvis der er gulvvarme under trægulvet, kan gulvvarmen udtørre træbrædderne på lægterne, så der opstår lidt større revner i trægulvet om vinteren.
  • Et isoleringslag adskiller jordbunden og betonen fra hinanden. For at forhindre at fugt fra jorden trænger op i isoleringslaget og betonpladen, er der under isoleringen lagt et kapillarbrydende lag af groft grus eller letklinker (små lerkugler). Hvis isoleringen er udført med polystyren eller letklinker, kan den være kapillarbrydende i sig selv.
  • Hvis gulvet er beklædt med fliser, er de muligvis lagt direkte på betonpladen, som måske er forsynet med gulvvarme. Badeværelsesgulvet har højst sandsynligt gulvvarme.
  • Rundt om bygningen er der ofte lagt et dræn, som kan forhindre at der opstår fugt i fx soklen, fundamentet og eventuelle kældervægge.
    OBS. En sokkelhøjde på 200 mm skaber afstand mellem facadens træbeklædning og jordniveau, som sikrer at facadens træbrædder ikke nedbrydes af fugt.
  • Hustypen har muligvis en underjordisk krybekælder, hvor træelementer støbt på beton fungerer som et gulv over krybekælderen. Der kan på krybekælderens bund ligge en kraftig
    plastikmembran, som er dækket af 5 cm tørt grus. Krybekælderen ventileres gennem indbyggede riste i konstruktionen. Du kan inspicere krybekælderens tilstand gennem en gulvlem.
    OBS. Krybekælderen skal være tør og uden den særlige lugt af kælder. Du skal være opmærksom på, at tilstoppede ventilationsriste kan skabe fugtproblemer på baggrund af manglende ventilation af konstruktionen. Desuden kan der opstå trækgener, hvis tætningen mellem ydervæg og fundament ikke er udført korrekt.

Husk…

Dette er en beskrivelse af helårshuset af træ ud fra den oprindelige, typiske konstruktion. Det hus, du har i kikkerten, kan være bygget om eller til, så denne beskrivelse ikke nødvendigvis længere er gældende.

Vægge

  • Facaden er beklædt med brædder af træ, som ventileres med udeluft gennem en bagvedliggende spalte. For at undgå, at bræddernes nederste del rammes af fugt, afsluttes træbeklædningen 200 mm over jorden.
  • Husets ydervægge er kraftigt isoleret og har en indbygget dampspærre, som beskytter mod fugt. Dampspærre og gennemføringer er udført med tætte samlinger og tætninger, for at beskytte installationerne.
    OBS. Hvis samlingen af dampspærren ved loft og gulv er utæt, kan varmeforbruget muligvis forøges, og hvidmalede vægge kan udsættes for støvfigurer. Desuden kan dampspærren være utæt ved gennemføringer, hvis den ikke er monteret korrekt.
  • Træder du indenfor er væggene skeletvægge beklædt med gips- eller træplader.
  • Det er et krav, at vægge i vådrumszoner er vandtætte. Så hvis boligens vådrum er udført med en konstruktion af skeletvægge, skal konstruktionen være tætnet mod vand og udført med mindst 1 mm tyk vådrumsmembran bag fliser. Sådan har kravet været siden 1995. Vægbeklædningen slutter først ved gulvets start, for at undgå at vand trænger ind under gulvets belægning.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på helårshuset af træ. Teksten herunder handler altså ikke
om dette specifikke hus, men er en generel beskrivelse af hustypen.

Tag

  • Husets tag er typisk belagt med tagpap på krydsfiner eller tegl, betontagsten eller zink – alle typer tagbeklædning er forsynet med et undertag. Taget kan have tagudhæng, som beskytter facader og vinduer.
    OBS. Tagrum der ikke benyttes og som har fast undertag af træplader, har større risiko for fugtpåvirkning og dermed mørkfarvning ved tagfod og tagkip. Tagfoden skal være beskyttet med vindpap eller en plade for at beskytte isoleringen og sikre isoleringsevnen og fri luftpassage ved tagfoden. Desuden skal der være ventilation ved tagryggen, eventuelt i form af et snefangsbånd, som forhindrer fygesne i at trænge ind under taget.
  • Indvendige lofter følger enten tagfladen i form af skrå lofter, eller kan være vandrette med ubenyttede tagrum.
    OBS. Hvis ikke dampspærren er korrekt tilkoblet bygningsdele som vægge, samlinger og eldåser i lofterne, kan der samle sig fugt i tagkonstruktionen. Det er derfor ikke en god ide, at øge tagets oprindelige isoleringstykkelse uden professionel ekspertise.

Installationer

  • Oprindeligt havde hustypen elvarme, men i dag har de fleste skiftet elvarmen ud med naturgas eller fjernvarme og radiatorer. Fordelingen af varmen i huset sker typisk gennem radiatorvarme. Der vil også være huse, som har solvarmeanlæg og jordvarme.
    OBS. Solindfald gennem store vinduespartier kan gøre det svært at regulere
    indetemperaturen, hvis der er gulvvarme. Der kan desuden forekomme baggrundsstøj fra det automatiske ventilationsanlæg.

Vedligeholdelse

  • Træhuset kræver løbende vedligeholdelse, hvor du jævnligt overfladebehandler træfacaden – specielt der hvor tagudhæng ikke beskytter træet mod sol og regn. Desuden bør du jævnligt rense tagrender og tagnedløb, for at undgå forstoppede afløb.
  • Vær desuden opmærksom på, at hvis du vil ændre husets ydre (fx med ekstra isolering af vægge, tag, gulve m.m.) skal dette udføres korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på helårshuset af træ. Teksten herunder handler altså ikke
om dette specifikke hus, men er en generel beskrivelse af hustypen.

Andet

  • Store vinduespartier med solindfald kan få temperaturen i et rum til at svinge mellem koldt og varmt meget hurtigt. Om sommeren kan du derfor opleve overophedning, og om vinteren kan du opleve nedkøling.
  • Fuger omkring døre og vinduer kan være udført med et ekspanderende fugebånd, som kan sidde løst, hvis fugebredden varierer meget. Tjek derfor at den nederste vandrette fuge er en tilbagetrukket elastisk fuge, som forhindrer at vandet drænes bort.
  • Du vil sandsynligvis opleve knirkelyde fra husets træfundament, når træet udsættes for vind og fugtpåvirkning.

Kloaksystemer

  • Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

Se flere hustyper