Hustype – Stuehus

Stuehus – byggeår ca. 1900-1940

Stuehuset var oprindeligt boligen til en landbrugsejendom. De gamle stuehuse bliver dog i dag også brugt som bolig uden tilknyttet landbrug. Hustypen ”stuehus” er bygget i perioden fra ca. 1900 til 1940. Her kan du læse om husenes typiske konstruktioner og materialer, og gøre dig bekendt med de opmærksomheds- punkter, som må forventes, og som derfor ikke skal tages med i tilstandsrapporten.

Gulve og fundament

  • Stuehusets teglstensfundament er enten udført på et kampestensfundament eller et betonfundament, som man brugte i sidste del af byggeperioden.
  • Stuehusets kælderniveau er delt i to, hvor den ene ende af huset fungerer som almindelig kælder, mens den anden del er en ventileret krybekælder.
    OBS. Manglende ventilation af kælderen kan medføre fugtskader. Fugtgennemtrængning gennem kældervæggen medfører pudsafskalninger eller saltskjolder.
  • Kældergulvene er udført i beton, og er støbt direkte på jorden. Dette er helt normalt, men det betyder til gengæld, at der ikke er fugtsikret mellem jorden og betonlaget.
  • Der er indbyggede ventilationsriste i krybekælderens fundament. Inspektion af krybekælderen er typisk mulig gennem en lem i soklen eller via en gulvlem.
  • Krybekælderens fundament er ikke nødvendigvis ført til frostfri dybde på 90 cm. Krybekælderens underlag består typisk af stampet ler og på underlaget står 30-40 cm murede søjler, som holder det træbjælkelag, som trægulvene ligger på. Der er typisk ingen isolering mellem bjælkerne.
    OBS: En krybekælder skal være tør og uden kælderlugt. Eventuelle tildækkede
    ventilationsriste bør frigøres, da tillukningen kan danne fugtskader.

Husk…

Dette er en beskrivelse af stuehuset ud fra den oprindelige, typiske konstruktion. Det hus, du har i kikkerten, kan være bygget om eller til, så denne beskrivelse ikke nødvendigvis længere er gældende.

Vægge

  • Stuehuset er typisk bygget op som hulmur med faste bindere som ydervæg (mursten, der forbinder den ydre del af ydervæggen med den indre).
    OBS. Ved overgangen fra væg til fundament kan fugtspærren mangle eller være nedbrudt. Ved manglende fugtspærre kan fugt trænge op i væggenes nederste del og skabe mørkfarvning, som kan medføre skimmelvækst. Desuden kan det massive murværk skabe et koldt område (en kuldebro) ved husets indvendige vindueslysninger, dørhuller og hushjørner, som også kan føre til mørkfarvning. Disse overflader bør rengøres jævnligt.
  • Murværket omkring vinduespartierne er ofte massivt. Facaden står som en blank teglstensmur uden overfladefladebehandling, men kan også være pudset. Indvendig er væggene typisk pudsede murstensvægge, slaggepladevægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på stuehuset.

Tag

  • På denne hustype er taget typisk udført i skifer, beton eller teglsten, som er bygget op omkring en konstruktion af hanebåndsspær med en 45 graders taghældning. Skunkvæggen er ofte uisoleret.
    OBS: Grundet konstruktionen kan det i nogle tilfælde være umuligt at besigtige undersiden af taget. Alger og lav på taget er typisk kun af kosmetisk betydning og fremkommer oftest på tegltage. Vær opmærksom på, at taget kan være belagt med eternitskifer frem til 1986, som muligvis indeholder asbest. Tætningsmidler til mørtelfugningen kan også indeholde asbest frem til 1981.
  • Tagkonstruktionen ventileres nedefra ved tagfoden og evt. ved åbninger ved kip og gavle.
    OBS: Fygesne kan i sjældne tilfælde trænge ind under taget nedefra, og regn og sne kan trænge ind ved utætte inddækninger ved skorstenen.

Etageadskillelse

  • Etageadskillelsen, som adskiller stuen og 1. salen, består ofte af et træbjælkelag, hvor der på oversiden er lagt trægulve. På undersiden kan bjælkerne enten fremstå synlige eller med loftbeklædninger i mange afskygninger, eksempelvis af forskallingsbrædder eller stuklofter af puds.

Installationer

  • De tidligste stuehuse var oprindeligt ikke bygget med vand-, afløbs- eller elinstallationer. Varmen kom i disse huse fra kakkelovnen. Stuehuse fra byggeårenes senere del er til gengæld bygget med vand-, afløbs- og elinstallationer ved opførelsesåret. Centralvarmeanlæg er ofte tilføjet til bygningen senere.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på stuehuset.

Vedligeholdelse

  • Stuehuset kræver udvendig vedligeholdelse af murværk, vinduer og døre. Du bør desuden løbende kontrollere, om der er tegn på fugt i krybekælderen og sørge for at ventilationsristene holdes fri for beplantning.
  • Hvis tagkonstruktionen er efterisoleret, bør du kontrollere, at taget fortsat får tilstrækkelig ventilation. Endvidere bør du eftergå tætheden af taget, herunder mørtelfuger i tagrygningen.
  • Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at ændre husets ydre fx med supplerende isolering af vægge, tag, gulve m.m. skal dette udføres korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.

Andet

  • Stuehusene kan variere meget, hvad angår materialevalg, ligesom der findes en række forskellige stuehustyper, bl.a. schweizerstilhus og Bedre Byggeskik – begge disse huse er bygget som længehuse med forskellige facader.

Kloaksystemer

  • Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

Se flere hustyper