Hustype – Typehus 1998-2006

Typehus fra ca. 1998-2006

I slut 1990’erne var tendensen, at typehusenes grundareal blev større, hvilket gav plads til flere boligkvadratmeter og større for- og baghaver end ved tidligere tiders typehuse. Her får du indblik i, hvordan både tag, vægge, fundament m.m. typisk blev konstrueret, og hvilke forventelige forhold, der er værd at kende til, inden du køber et typehus fra ca. 1998 til 2006.

Gulve og fundament

  • Typehusets fundament er bygget af beton eller bloksten og ført ned til frostfri dybde på 90 cm.
  • Parkettrægulvet er sømmet fast på lægter (strøer), og under dette ligger der nederst en støbt betonplade. Gulvet kan være isoleret med 50 mm mineraluld mellem lægterne. Trægulvet kan også være lagt som et svømmende gulv, som betyder at gulvbrædderne er lagt direkte på betonpladen. Mellem betonen og gulvet er der muligvis lagt et støjdæmpende og fugtstandsende lag.
  • Hvis gulvet er beklædt med fliser, er de muligvis lagt direkte på betonpladen. Klinkegulve og tæppebeklædte gulve er muligvis forsynet med gulvvarme, hvorimod badeværelsesgulvet højst sandsynligt har gulvvarme.
  • Et isoleringslag adskiller jordbunden og betonen fra hinanden. For at forhindre at fugt fra jorden trænger op i isoleringslaget og betonpladen, er der lagt et kapillarbrydende lag af groft grus eller små lerkugler (letklinker). Hvis isoleringen er udført med polystyren eller letklinker, kan den være kapillarbrydende i sig selv.
  • Nogle typehuse er forsynet med en kælder med støbte isolerede betonvægge under jordniveau. Kældervæggene er muret op af isolerede blokke, som udvendigt er tætnet og dermed beskyttet mod fugt.

Vægge

  • Husets ydervægge består typisk af en bærende bagvæg af letbeton eller som
    skeletkonstruktion. Foran den bærende mur er der opsat en formur af mursten, som kan være beklædt med en let facadebeklædning evt. i form af træ. Hulrummets mellem- for- og bagmur er fyldt ud med 125-200 mm isolering. Du vil dog også kunne finde andre vægkonstruktioner i typehuse fra 1998-2006.
    OBS. Hvis den anbragte dampspærre i en let skeletydervæg er utæt ved tilslutningen af ydervæg og loft eller har huller fra søm, kan der dannes fugt i vægkonstruktionen.
  • Træder du inden for, er væggene bygget som træ- eller stålskeletvægge beklædt med gipsplader og eventuelt få bærende vægge af letbeton.
    OBS. Der kan være støj mellem husets værelser, hvis de indvendige skillevægge er placeret på trægulv og ikke er lydisoleret.

Tag

  • Husets tag er typisk bygget op omkring en konstruktion af gitterspær med en lav taghældning på 25 grader. Taget er efterfølgende beklædt med flade- eller bølgeformede fibercementplader. Tagets gavle er muligvis skråt skåret (afvalmede). På grund af den lave taghældning kan tagetagen ikke benyttes som opholdsrum.
    OBS. Som ekstra sikring mod vand er der monteret et undertag under tagbelægningen. Undertaget kan fx være lavet med hårde træfiberplader eller med en løs plastdug lagt i baner på spærene.
  • Isoleringen af loftet er udført mellem spærene og isoleret med 200-250 mm tykt mineraluld på et fundament af forskallingsbrædder og dampspærre. Loftet er afslutningsvis udsmykket med profilbrædder. Ventilationen af loftrummet sker gennem tagudhængene.
    OBS. I loftet er der anbragt en dampspærre, som i nogle tilfælde kan være utæt – især omkring indbyggede spots.
  • Tagkonstruktionen kan i andre tilfælde være bygget op omkring en konstruktion af hanebåndsspær med en stejlere taghældning på 45 grader. Taget er her beklædt med tegl eller betonsten med undertag eller eternitplader. Hanebåndsspæret gør det muligt at anvende loftrummet som opholdsrum.
    OBS. Træspærene ved tagfoden og kip (loft, som følger tagets hældning) er tit udsat for mørkfarvning, som kan føre til skimmelvækst. For at undgå mørkfarvning skal isoleringen ved tagfoden være beskyttet med vindpap, som sikrer isoleringsevnen og fri ventilationspassage. Et snefangsbånd ved tagryggen forhindrer fygesne i at trænge ind og sikrer ventilationen.

 

Installationer

  • Oprindeligt er huset udstyret med eget fyr eller fjernvarme. I mange af husene er der gulvvarme i badeværelset, og i de velisolerede huse kan der tilmed være indlagt varme under trægulvene. Nogle typehuse har også et indbygget luftvarmeanlæg.
    OBS. Gulvvarmen udtørrer trægulve lagt på strøer, hvorfor revnerne mellem gulvbrædderne forstørres om vinteren.
Eksempel på hustype
Billedet er et eksempel på typehuset fra 1998-2006.

Vedligeholdelse

  • Typehuset kræver ganske almindelig vedligeholdelse, hvor du årligt gennemgår taget for skader, forårsaget af sne, regn og storm. Desuden bør du jævnligt rense tagrender, udbedre mindre skader, overfladebehandle træværk, fundamenter m.m.
  • Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at ændre husets ydre fx med supplerende isolering af vægge, tag, gulve m.m. skal dette udføres korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.

Kloaksystemer

Kloaksystemer er gennem tiderne lavet på forskellige måder og af forskellige materialer. Alt efter hvornår kloaksystemet er fra, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om kloaksystemer her.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen – Huseftersynsinfo

Se flere hustyper