Spørgsmål og svar

Usikkerhed i data-vurdering

Statistisk rammer data-vurderingen inden for 5% af handelsprisen på næsten halvdelen af alle almindelige handler. Og inden for 20% på op mod 9 ud af 10 handler. I de fleste tilfælde giver den altså et godt bud på boligens værdi.

Men det betyder også, at vurderingen nogle gange kan ramme langt fra den faktiske handelspris. Det kan fx være:

  • Hvis boligens stand og vedligeholdelse er en del bedre eller ringere end gennemsnittet i nabolaget.
  • Hvis boligen er særlig attraktiv. Fx har en fantastisk udsigt, en særlig arkitektur, en særligt attraktiv beliggenhed i området eller lignende.
  • Hvis der er fejl i boligens BBR-oplysninger.
  • Hvis boligen er nybygget.
  • Hvis boligen ligger i område, hvor der ikke bor så mange mennesker, og derfor kun er få bolighandler.

Det er altid svært at sætte et tal på, hvad en bolig er værd. Og en computer vil aldrig kunne tage højde for boligens unikke charme eller den særlige værdi, man som boligejer kan opleve i sit hjem. Derfor er det vigtigt at huske, at værdien i sidste ende bliver bestemt af den pris, som sælger og køber bliver enige om.

Sådan gør du:

  • Opret dig som bruger på Bolighed.dk
  • Søg din bolig frem og klik på “Rediger vurdering her” under data vurderingen
  • Tilføj dig som ejer af boligen og angiv dine boligforbedringer

Hvad er en værdiudvikling / prognose?

På Bolighed kan du få et bud på, hvordan en boligs værdi har udviklet sig siden 2004 til i dag og to år frem.

Den historiske værdiudvikling, som du kan se i grafen, er baseret på data-vurderingen af boligen, boligens handelshistorik samt historiske data for salg af lignende boliger i samme område.

Prognosen for de næste to år er estimeret med udgangspunkt i en række makroøkonomiske prognoser for faktorer som renteudvikling, demografi, arbejdsløshed og økonomisk vækst.

For villaer og rækkehuse er prognosen regional, mens den for ejerlejligheder dækker København, Aarhus samt resten af landet. For fritidshuse er prognosen på landsplan.

Hvad er månedlige udgifter?

På hvert BoligCV kan du se boligens månedlige udgifter. Det vil sige de udgifter, du har ved at sidde i boligen hver måned til lån, ejerudgifter (herunder skat), forbrug, forsikring og vedligehold.

Alle boliger er forskellige, og det samme er dem, der bor i dem. Vi kender derfor ikke de præcise beløb, men ud fra gennemsnitsberegninger og informationer om boligen, giver vi dig et vejledende bud.

Vi ser bl.a. på:

  • Boligens detaljer som fx byggeår, størrelse, konstruktion og energimærke
  • Husstandens sammensætning, som du selv kan tilpasse
  • Analyser fra bl.a. Energistyrelsen og DANVA, der viser hvor meget danskerne i gennemsnit bruger på vand, varme, el, vedligehold m.m.
  • Tilgængelige oplysninger om boligens beskatning og øvrige ejerudgifter
  • Låneomkostninger ud fra den valgte lånetype. Tilpas selv lånet, så det passer til dine ønsker.

For at få konkrete tilbud på fx lån eller forsikring, skal du kontakte en bank eller et forsikringsselskab. Du er altid velkommen til at tale med en bankrådgiver her på Bolighed. Se mere her.

Kan jeg få rådgivning om lån og boligøkonomi?

Et boligkøb giver ofte anledning til spørgsmål om lån og økonomi. På Bolighed kan du tale med en boligrådgiver fra Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord eller Sydbank. Book et telefonmøde, når det passer dig. Se hvordan her.

Rådgivningen er åben, gratis og uforpligtende for alle – også brugere der ikke er kunder i en af de fire banker.

Bolighed er ikke ansvarlig for rådgivningen og fraskriver sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte tab eller ulemper som følge af rådgivningen, herunder dispositioner truffet på baggrund heraf.

Hvordan vurderer I risikoen for radon?

På Bolighed kan du se en vurdering af risikoen for radon i en bolig. Vi har ikke foretaget målinger i den enkelte bolig, og vi kender derfor ikke niveauet af radon.

Vi viser derimod, hvilken radonklasse, der er gældende for det området, hvor boligen ligger. Radonklasserne går fra 0 (laveste radonrisiko) til 4 (højeste radonrisiko).

Inddelingen af radonklasserne bygger på en landsdækkende undersøgelse fra 2001, hvor man foretog en række målinger i alle de daværende kommuner. Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse stod bag kortlægningen, som du kan se mere om her.

Det er vigtigt at bemærke, at radonniveauet kan svinge en del fra bolig til bolig, og inddelingen i radonklasser bygger på stikprøvemålinger i de daværende kommuner. Vi kan derfor ikke sige noget om det præcise radonniveau i boligen – men kun risikoen.

Udover radonklassen kan du på Bolighed også se, hvilke andre forhold ved boligen, som kan have betydning for radonniveauet i boligen:

Jordarten på grunden
Jordarten på grunden har betydning for radonniveauet, da nogle jordarter giver større risiko for radon end andre. Vi bruger derfor GEUS’ kortlægning over jordarter i Danmark til at vise, om jorden på adressen kan øge risikoen.

Har boligen en kælder
En kælder kan være med til at forskåne stueetagen for radon. Det skyldes, at radon trænger ind gennem de flader, der har kontakt med jorden, og en kælder kan fungere som en slags ventilation inden radon kommer helt op i beboelsesarealet. Om boligen har kælder kan derfor også have betydning for radonniveaet.

Boligens byggeår
Nyere ejendomme er typisk bedre beskyttet mod radon end ældre, da boligens konstruktion ofte er tættere. I 1998 indførte man skærpede regler om radonsikring i bygningsreglementet med et max. indhold på 200 Bq/m3. I bygningsreglementet for 2010 var max. sat ned til 100 Bq/m3 efter WHOs nye anbefalinger.

Hvordan vurderer I risikoen for oversvømmelse ved skybrud?

På Bolighed kan du se en vurdering af risikoen for oversvømmelse ved skybrud på adressen. Denne vurdering er vejledende og beregnet på baggrund af følgende faktorer.

Lavninger
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har udviklet Danmarks Højdemodel, som er en kortlægning af højdeforholdene i Danmark. Ud fra denne kan vi se, hvor vandet løber hen, fx når der er skybrud. På Bolighed ser vi på, om boligen ligger enten i eller i nærheden af en lavning, hvor regnvand naturligt vil samle sig ved ekstrem regn.

Befæstningsgraden
En høj befæstningsgrad betyder, at regnvand har svært ved at trænge ned i jorden, da store dele af området er bebygget eller belagt med asfalt, fliser eller lignende.

Ud fra data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, kan vi vurdere befæstningsgraden i området omkring adressen, og dette indgår i vores samlede vurdering.

Den hydrauliske ledningsevne
Den hydrauliske ledningsevne dækker over, hvor godt det øverste jordlag er til at absorbere vand. Data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering viser den hydrauliske ledningsevne i Danmark, og ud fra denne kan vi vurdere forholdet på den enkelte adresse.

Hvordan vurderer I risikoen for oversvømmelse ved stormflod?

Når vi vurderer risikoen for oversvømmelse ved stormflod på en adresse, ser vi på to relevante forhold:

  • Hvor højt boligen er placeret i forhold til havets overflade
  • Om adressen ligger i åben forbindelse til havet ved forskellige niveauer af stormflodshændelser.

Disse informationer får vi fra Danmarks Højdemodel, der er udviklet af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, og som kortlægger højdeforholdene i Danmark.

Hvordan vurderer I risikoen for støj?

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet et Støj-Danmarkskort baseret på en række støjmålinger foretaget omkring større veje og jernbaner. Med udgangspunkt i dette vurderer vi risikoen for trafikstøj på adressen.

Det skal bemærkes, at hverken vi eller Miljøstyrelsen har lavet målinger på alle danske adresser på alle tidspunkter af døgnet. Vurderingen af støjrisikoen er derfor altid vejledende.

Hvordan vurderer I risikoen for indbrud?

Risikoen for indbrud vurderer vi ud fra statistikker fra landets 98 kommuner. Vi sammenligner kommunens tal med opgørelser på landsplan og udregner på den måde en risikovurdering for boligen.

Hvordan vurderer I risikoen for oversvømmelse ved grundvand?

På Bolighed kan du finde risikoen for oversvømmelse ved grundvand på den enkelte adresse. Informationerne henter vi fra GEUS’ grundvandskort, som er et screeningsværktøj udviklet til at undersøge variationer i dybden til grundvandsspejlet. Du kan se mere om grundvandskortet og de usikkerheder, der er forbundet med tallene her.

Grundvandskortet er inddelt i felter af 500 x 500 m., så når vi viser informationer ved en bestemt bolig, er det vigtigt at understrege, at vurderingen ikke er foretaget af den enkelte adresse, men af det felt, som boligen ligger i.

Når vi viser den fremtidige dybde, er det baseret på en ”våd klimamodel”. Det vil sige et scenarie for fremtiden med flere og mere voldsomme nedbør.

Hvordan vurderer I risikoen for jordforurening?

De danske regioner arbejder med at kortlægge områder, hvor der er mistanke om jordforurening eller dokumenteret jordforurening. På Bolighed kan du se, om der er kortlagt jordforurening på en bestemt adresse. Informationerne henter vi fra Danmarks Miljøportal.

Når du slår en adresse op, kan du se, om der er mistanke om jordforurening på adressen (Vidensniveau 1), eller om der er undersøgt og dokumenteret jordforurening (Vidensniveau 2). Du kan også se, om der er tilfælde af jordforurening (Vidensniveau 1 eller 2) nær boligen i en radius på 500 meter.

Er adressen kortlagt på Vidensniveau 2, betyder det, at jorden er blevet undersøgt, og man har fundet forurening. I disse tilfælde går regionen ind og nuancerer resultatet ved at ”oversætte” det til tre kategorier: F0, F1 og F2 afhængig af forureningens risiko.

Hvis der er lavet en nuancering af resultatet kan du også finde det på Bolighed, når du slår en bolig op. Du kan se mere om jordforurening her.

Hvordan findet I frem til nabotypen?

Når du slår en adresse op på Bolighed, kan du se hvilken nabotype, du kan forvente at møde i området. Nabotyperne er baseret fra Geometics Conzoom segmentering, som inddeler danskerne i 36 forskellige segmenter på baggrund af en lang række data og statistikker fra bl.a. Danmarks Statistik og interviews.

Nabotypen er ikke en beskrivelse af en faktisk person, men en type baseret på adfærd, holdninger, forbrugsvaner m.m., som er stærkt repræsenteret i området.

Jeg kan ikke finde min bolig på Bolighed?

Hvis du ikke kan finde en bestemt ejerbolig på Bolighed, må du meget gerne sende os en mail på support@bolighed.dk . Så ser vi på, hvorfor netop denne bolig ikke er på sitet, så vi evt. kan finde en løsning.

Hvordan aktiverer jeg min boligs BoligCV?

Hvis du er boligejer, kan du aktivere dit BoligCV og bl.a. få mulighed for at tilføje din egen vurdering af boligen.

  • Opret dig som bruger på Bolighed
  • Søg efter din bolig
  • På BoligCV’ets oversigtside kan du klikke på “Jeg ejer denne bolig”
  • Følg instruktionerne for at aktivere dit BoligCV.
chat icon

Chat med os