Året der gik

Her fik boligejerne de største værdistigninger i 2016

Danmarkskort inddelt i regioner

Det var ikke de københavnske boligejere, men boligejere i en anden region, der i 2016 løb med de største prisstigninger på deres villa eller rækkehus. Det var også et andet sted i landet, at ejerlejlighederne steg mest i værdi. Det viser en opgørelse fra Bolighed, der har set på udviklingen på boligmarkedet i 2016.

Vedhæftede filer:

Bolighed – Året der gik, 2016

Der bliver måske råd til ekstra store julegaver hos de boligejere, der bor i Region Sjælland. En ny opgørelse fra www.bolighed.dk over udviklingen i udbudspriserne viser, at siden november i 2015 er priserne for villaer og huse, der sættes til salg i Region Sjælland, steget med hele 7,56 procent. Til sammenligning er udbudspriserne for villaer og rækkehuse i Region Hovedstaden “kun” steget med 5 procent.

Tabel viser det sidste års prisstigninger på villaer og rækkehuse i Danmark fordelt på regioner

– Vi har længe set tegn på, at boligpriserne i hovedstaden er kommet op på et niveau, hvor færre har lyst til eller kan være med. Med andre ord betyder de relativt høje kvadratmeterpriser i København, at folk i højere grad kigger efter boliger på det øvrige Sjælland, siger Boligheds boligøkonom, Thomas Lynggaard Germann.

Udbudspriserne er et tidligt og sikkert vink om, hvor priserne på boligmarkedet er på vej hen.

De mest beskedne prisstigninger tegner villaer og rækkehuse i Region Midtjylland og Region Syddanmark sig for. Her er boligerne i gennemsnit steget henholdsvis 1,41 procent og 1,64 procent i værdi det seneste år.

– De områder med de største prisstigninger er kommet ned i tempo, mens de områder med lave eller manglende prisstigninger, er begyndt at røre på sig. Det skaber et sundere og mere sammenhængende boligmarked til glæde for både købere og sælgere, siger Thomas Lyngaard Germann.

Det er dog stadigvæk de københavnske boligejere, der kan glæde sig over de største værdistigninger i kroner af den simple grund, at boligmassen her er mere værd. En københavnsk villaejer skal i gennemsnit regne med, at huset på 140 kvadratmeter er blevet hele 195.846 kr. mere værd på det seneste år. I Region Midtjylland er den samme villaejer “kun” blevet 25.103 kr. rigere i gennemsnit.

Tabel: Så meget mere værd blev et hus på 140 kvadratmeter i 2016

Her steg ejerlejlighederne mest

Hvor priserne på villaer og rækkehuse steg behersket i Region Midtjylland sidste år, gik det anderledes stærkt for de midtjyder, der har en ejerlejlighed. En ejerlejlighed i Region Midtjylland er nemlig i gennemsnit steget med hele 9,2 procent i forhold til samme tid sidste år.

– Der er nok ingen tvivl om, at de store prisstigninger i Region Midtjylland i høj grad har været drevet af stigende priser i den store universitetsby, Aarhus, siger Thomas Lynggaard Germann.

Generelt har det dog i hele landet været en god forretning at have en ejerlejlighed. Priserne er i gennemsnit steget med hele 5,62 procent på et år.

Tabel: Så meget steg priserne på ejerlejligheder i 2016

Se 2016-værdistigningen på din egen bolig, og kig i krystalkuglen for 2017-2018

Opgørelsen dækker naturligvis over store regionale forskelle, og hvis boligejere vil have et klarere billede af, hvordan prisen på lige netop deres egen bolig har været, kan de besøge www.bolighed.dk.

Her er de store mængder data om handler og prisudvikling i løbet af året omsat til en anslået værdi for boligen samt en 24 måneders prognose for værdiudviklingen i 2017 og 2018.

Om Bolighed.dk

Bolighed.dk skal gøre det nemmere og mere gennemskueligt at være boligejer i Danmark. Ikke kun for de boligejere, der er i markedet for at købe eller sælge, men for alle danske boligejere.

På Bolighed.dk er informationer om flere end 1,7 millioner danske ejerboliger samlet i såkaldt BoligCV, der blandt andet anslår en her-og-nu værdi på den enkelte bolig og præsenterer såvel den historiske som forventede prisudvikling på boligen. Desuden giver Bolighed.dk overblik over nabolaget og mulighed for, at boligejere kan kontakte hinanden direkte på sitet.

Bolighed.dk ejes af de fire banker Nykredit, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.

Se mere på www.bolighed.dk

Kontaktinformation

Boligøkonom i Bolighed, Thomas Lynggaard Germann, Tlf. 29 20 26 52, mail: thg@al-bank.dk

Pressetalsmand for Bolighed, Esben Würtz Sørensen, Tlf. 28 15 60 80, mail: presse@bolighed.dk

Til top
chat icon

Chat med os