Radon: Se om der er risiko for radon i boligen

Radon er en usynlig, men skadelig gasart, der kan trænge ind i boligen. Søg på en adresse og få et hurtigt overblik over risikoen for radon i det område, du overvejer at købe bolig.

Radon er en radioaktiv gasart, der findes i større eller mindre grad i alle boliger. Den trænger ind i boligen gennem revner og utætheder i kældervægge og gulve, der ligger mod jorden. En høj koncentration af radon i boligen kan være farligt for dit helbred.

Hvad er radon?

Radon findes naturligt i undergrunden og dannes fra grundstoffet radium (grundstof nummer 88). Det findes i alle boliger, men koncentrationen af radon varierer en del. Gasarten siver op fra jorden og ind gennem revner i boligens fundament eller kældervægge.

Man kan hverken se, føle, lugte eller smage radon, men da det kan være sundhedsskadeligt, er det vigtigt at være opmærksom på radonniveauet i din bolig.

Er radon farligt?

Et for højt radonniveau i boligen kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Indånding af radon kan beskadige celler i luftveje og lunger, og det øger risikoen for lungekræft.

Vidste du…
I Danmark er radon den næst hyppigste enkeltårsag til lungekræft lige efter tobaksrygning. Det anslås, at radon hvert år er medvirkende til, at 300 danskere får lungekræft.

Ifølge Sundhedsstyrelsen tager det typisk 10 til 40 år at udvikle radonrelateret lungekræft. Er du ryger, har du i forvejen 25 gange større risiko for lungekræft, end hvis du er ikke-ryger. De fleste tilfælde af radonrelatereret lungekræft sker i en kombination mellem rygning og radon.

En undersøgelse foretaget af bl.a. Kræftens Bekæmpelse peger også på, at børn sandsynligvis har en øget risiko for akut lymfatisk leukæmi, hvis de udsættes for meget radon. Undersøgelsen kræver dog stadig flere studier, før det kan siges med sikkerhed.

Radon i Danmark

I 2001 blev der lavet en stor landsdækkende undersøgelse i Danmark, som viste, at ca. 350.000 villaer har et radonniveau, der kommer over 100 Bq/m3, som er den anbefalede grænse Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat for radon i boliger.

Gennemsnitsniveauet for villaer lå på 77 Bq/m3, mens det for flerfamiliehuse, som fx lejligheder, lå på 18 Bq/m3.

Undersøgelsen kortlagde radonforholdene i danske boliger ved at foretage en lang række målinger i hele landet. Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse stod bag kortlægningen.

De daværende kommuner blev her inddelt i radonklasser fra 0 (laveste radonniveau) til 4 (højeste radonniveau).

Radonklasser

For hver klasse kan du se, hvor procent af hustandende i kommunen, der har et radonniveau højere end 200 Bq/m3.

Radonklasse 0 0% – 0,3%
Radonklasse 1 0,3% – 1%
Radonklasse 2 1% – 3%
Radonklasse 3 3% – 10%
Radonklasse 4 10% – 30%

Det er vigtigt at bemærke, at radonniveauet kan svinge en del fra bolig til bolig, og inddelingen i radonklasser bygger på stikprøvemålinger i kommunerne fra 2001. Klassificeringen er derfor kun med til at give en indikation af, hvor stor risikoen er i området.

Kortet viser inddelingen af radonklasser baseret på undersøgelsen fra 2001. Se et stort radonkort her

Tjek risiko for radon på Bolighed

På Bolighed kan du slå en adresse op og hurtigt se, hvilken radonklasse, der er gældende i området. På den baggrund har du en idé om, hvor stor risikoen for radon er baseret på den landsdækkende undersøgelse. (Se afsnittet herover “Radon i Danmark”).

En radonklasse er dog altid kun vejledende, da den for det første dækker en hel kommune (kommunegrænserne fra 2001) og bygger på stikprøver.

Husk…
Om radonniveauet i den enkelte bolig er højt eller lavt, kan man kun afgøre ved at lave en radonmåling inde i bygningen.

Udover radonklassen kan du på Bolighed se, hvilke forhold ved boligen, som også kan have indflydelse på risikoen for radon:

  • Om boligen er har en kælder: En kælder kan hjælpe med at sænke risikoen for at radon trænger op i boligens stueplan. Er der ingen kælder, er risikoen for radon i boligens beboelsesareal altså højere.
  • Om boligen er bygget efter 1998: I 1998 blev reglerne for radonsikret strammet i bygningsreglementet for nybyg. Derfor er boliger, der er bygget efter dette årstal formentlig bedre radonsikret.
  • Om jordarten på grunden hæver eller sænker risikoen: Den jord, boligen er bygget på, har stor betydning for niveauet af radon. Via GEUS finder vi jordarten på adressen og viser, om netop denne art kan give en forhøjet risiko for radon i boligen.
  • Om boligen er en lejlighed: Lejligheder i etagebyggeri har i gennemsnit et radonniveau, der svarer til ca. 25% af niveauet i villaer i samme område. Derfor sænkes risikoen for radon i lejligheder.

Søg på en adresse øverst på denne side og se, hvilke forhold, der gælder for den bolig, du er interesseret i.

Hvordan måler man radon i hjemmet?

Hvis du vil kende det præcise radonniveau i din bolig, skal du lave en radonmåling. Det tager typisk 2 til 3 måneder at gennemføre målingen, og det skal ske i fyringssæsonen, dvs. fra oktober til april.

Du kan bestille radonmålere hos en række forskellige virksomheder. Du sætter selv målerne op i din boligs forskellige opholdsrum. Når måleperioden er slut, sender du målerne tilbage til virksomheden, som analyserer resultatet.

Følg altid de anvisninger, der følger med målerne, så du er sikker på, at resultatet bliver så præcist som muligt.

Husk…
Det er vigtigt, at du får målt årsmiddelværdien, så du ud fra denne kan vurdere hvilke tiltag, der giver mening at lave i din bolig.

Hvis du ikke har flere måneder, men har brug for et hurtigt resultat, kan du også foretage en hurtigere måling på ca. 14 dage. Eller en direkte live-måling. Husk dog, at en kort måleperiode aldrig bliver lige så præcis, da radonniveauet i boligen kan svinge en del fra dag til dag. Netop derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du måler i minimum to måneder.

Hvordan kan du mindske radon i hjemmet?

Alt efter hvor højt radonniveauet er i din bolig, er der forskellige ting, du kan gøre for at mindske det.

  • Hvis radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/m3:
    Niveauet er under WHOs fastsatte grænse, og du behøver derfor ikke gøre noget særligt. Det er dog altid en god idé at lufte ud jævnligt, så luften i boligen blandes med udeluften, og radonniveauet derved sænkes.
  • Hvis radonniveauet er mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3:
    Energistyrelsen anbefaler, at du igangsætter mindre tiltag, så niveauet kan komme ned under 100 Bq/m3. Det kan fx være ved at skabe mere ventilation i boligen ved brug af udeluftventiler eller udsugning på badeværelset. Eller ved at tætne evt. revner og utætheder i gulv og kældervægge samt tætne døre og rør mellem kælder og stueplan.
  • Hvis radonniveauet ligger over 200 Bq/m3:
    Energistyrelsen anbefaler, at du igangsætter mere effektive tiltag. Du kan fx få installeret et radonsug, der via et rør suger radon op fra under gulvet og op over husets tag. Eller et radonmembran, der kan tætne din bolig mod terrænet.
Hyppig udluftning er med til at sænke radonniveauet i din bolig.

Sikring mod radon

Radon trænger ind i boligen fra jorden gennem utætheder i konstruktionen. Dette skyldes temperaturforskellen mellem luften ude og inde, som skaber et svagt undertryk i huset og derfor leder radon ind i boligen. Tætheden af boligens konstruktion er derfor vigtig, og nyere huse er typisk mere beskyttet end ældre.

I 1995 kom de første krav og anbefalinger til radon med i bygningsreglementet, og i 1998 tilføjede man også krav om radonsikring til bygningsreglementet for småhuse (villaer, rækkehuse og kædehuse). Her tilførte man skærpede regler om radonsikring i bygningsreglementet med et max. indhold på 200 Bq/m3. I bygningsreglementet for 2010 var max. sat ned til 100 Bq/m3 efter WHOs nye anbefalinger. Boligens byggeår har altså betydning for radonrisikoen.

Husk…
Selvom der i bygningsreglementet for nybyggede huse er høje krav til sikring, så er det ikke altid, at radonniveauet holder sig under de 100 Bq/m
3. Selv små konstruktionsfejl kan skabe utætheder, så radon alligevel kan trænge ind i hjemmet.

Krav til radonsikring i nybyg

Hvis du bygger et nyt hus, har du ansvar for, at bygningsreglementet bliver overholdt. Du kan finde det gældende reglement på bygningsreglementet.dk

Hvis du køber et nybygget hus, er det bygherren, der har ansvaret. Måler du, at radonniveauet er over 100 Bq/m3, er det derfor bygherre, der skal sørge for, at bringe niveauet ned.

Helt kort om radon

Få hurtigt overblik over de mest almindelige spørgsmål om radon i hjemmet.

Hvad er radon?

Radon er et radioaktivt stof, som naturligt findes i undergrunden.

Hvor kommer radon fra?

Det trænger op fra undergrunden og ind i boligen gennem revner og små utætheder i boligens fundament eller kældervægge

Hvilke tegn er der på radon?

Der findes ingen tegn på radon, da man hverken kan se, lugte, høre eller mærke det i boligen.

Hvor farligt er radon?

En høj koncentration af radon i boligen kan være særdeles sundhedsskadeligt og bl.a. føre til lungekræft.

Hvordan måler man radon?

Man måler radon i becquerel pr. kubikmeter eller Bq/m3. For at kende radonkoncentrationen i sin bolig skal man lave målinger i boligens beboelsesareal. Flere virksomheder udbyder radonmålinger, hvor du får tilsendt målerne og selv sætter dem op. Målingen skal foregå i to til tre måneder i fyringssæsonen.

Hvilke grænseværdier er der?

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler i dag, at radonniveauet i boligen ikke overstiger 100 Bq/m3.

Hvor findes der radon i Danmark?

Der findes radon overalt i de danske hjem, men koncentrationen kan svinge en del fra område til område. Dette skyldes bl.a. at jordarten er forskellig rundt omkring i landet, og nogle jordarter afgiver mere radon end andre.

Hvad er en radonklasse?

I 2001 blev der lavet en landsdækkende undersøgelse af radonniveauet i Danmark. På baggrund af stikprøver i de daværende kommuner inddelte man kommunerne i forskellige radonklasser fra 0 (laveste radonrisiko) til 4 (højeste radonrisiko).

Er der radon i lejligheder?

Radon trænger ind gennem kældergulve, kældervægge eller i stueetagen, hvis der ikke er en kælder. Risikoen for højt radonniveau i lejligheder, der ligger på første sal og derover, er derfor begrænset og kommer sjældent over 100 Bq/m3.